Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
EN KURIØST UDSEENDE SVAMP 207 ikke blot af den Hyppighed, hvormed Nælderne optræder, men ogsaa deraf, at adskillige andre Planter rundt om paa Jorden, uden at være beslægtede med Nælde- familien anvender ganske lignende Brændhaar. Hos nogle tropiske Nælder er disse Haars Gift endog saa stærk, at den kan fremkalde ligesaa alvorlige Tilfælde af Stivkrampe som Slangebid; og i det mind- ste over for saadanne Vaaben vil man nok vogte sig for at smile overlegent. HVID HELVELLA ELLER FOLDHAT (NAT. ST.). Vævene er tynde og skøre, og baade Stokken og dens Ribber er hule. EN KURIØST UD- SEENDE SVAMP SET lidt paa Afstand kunde vort Helsidesfotografi godt tænkes at forestille en Gruppe Japanerinder. Det er imidlertid en Gengivelse af en Række ejen- dommeligt formede Svampe, der forøvrigt er lidet kendte udenfor de passionerede Svam- pesamleres Kreds, og selv blandt dem vil der være mange, som aldrig paa deres Ekskursioner har fundet den hvide Helvella, — Foldhat, som vi kalder den paa Dansk. Har man imidlertid een Gang været saa heldig at opdage dens Voksested, vil man ogsaa kunne være ret sikker paa Aar efter Aar at genfinde den paa samme Plads. Helvella-Svampene afviger fra den sædvanlige Type paa Paddehatte ved, at deres For- meringsceller, Sporerne, hver- ken dannes paa »Blade« eller i Rør, men paa det ejendomme- ligt foldede og krusede Hoveds nøgne Overflade. Disse Sporer er saa smaa, at de kun kan skelnes ved Mikroskopets Hjælp. Men hvis man tager en Helvella forsigtigt med sig hjem og anbringer den i en Stue, hvor Luften ikke er i Bevægelse, vil man, hver Gang man nærmer sig Svampen, kunne se, at der fra dens foldede Hoved udstødes smaa, næsten usynlige Røgskyer. Denne Røg be- staar af Tusinder — maaske Millioner — mikroskopiske Sporer, der udslynges af elastiske Celler i Foldernes Overhud. Planten er i Virkeligheden saa modtagelig for den mindste Luftstrømning, at der end ikke kræves nogen Berøring, men blot en Bevægelse hen imod den, for at den skal udslynge sine Sporer. Disse Helvella-Svampe er ikke saa solide, som de ser ud til. Deres Stok er hul, og selv de Ribber, der støtter den, er hule. Den, der vil delikatere sig med den