Universets Undere
II. BIND

EN HALETUDSES LIVSHISTORIE 215 Beboere. — Saa længe Haletudserne bærer udvendigt synlige Gæller, er de helt sorte, men senere spættes deres Krop med smaa, gyldentglinsende Pletter, og efter- haanden faar de en brunlig Grundtone, der udmærket harmonerer med Omgivel- serne og beskytter dem mod Efterstræberne, naar de opholder sig nede paa Bun- dens Mudder, hvor de hovedsagelig søger deres Næring. Da de stadig er optagne af at fylde deres lange, snoede Tarm, vokser de ogsaa hurtigt, og faa Uger efter, at de er slupne ud af Æggene, begynder Baglemmerne at titte frem ved Haleroden. Samtidig begynder ogsaa Forlemmerne at udvikles; men det foregaar inde i Gælle- hulerne, saa at man foreløbig ikke ser dem. Først stikkes det venstre Forben ud gennem Gælleaabningen paa venstre Side; lidt senere kommer saa det højre Ben, der maa igennem Huden for at frigøre sig. Det lille Væsen ligner nu helt og hol- dent en formindsket Frø, — kun at det endnu har sin Hale tilbage som en Barn- domsrest. Det varer imidlertid ikke længe, inden denne Reminiscens forsvinder; en Slags Betændelse angriber og absorberer Halen fra Spidsen indefter, og efter tre, fire Dages Forløb er den omtrent svundet bort, og den lille Frø hopper nu op paa Bredden og begynder at jage Smaainsekterne dér. En Sommerbyge lokker undertiden Smaafrøerne op paa Land i saadanne Skarer, at den pludselige Fore- komst af hele dette springende Liv i gamle Dage gav Anledning til den Tro, at de unge Frøer faldt med Regnen ned fra Skyerne. Mange indre Omdannelser har fundet Sted samtidig med, at Haletudsen forvand- ledes til en lille Frø, og navnlig har Munden og Tarmkanalen tilpasset sig til den ændrede Kost, idet Frøen nu fra at være Vegetarianer og Aadselæder gaar over til udelukkende at fortære levende Dyr. Er Skæbnen den gunstig, kan den leve syv, otte Aar og mere; men først naar den er tre Aar gammel, bliver den forplant- ningsdygtig. -------Hele denne godt kendte Forvandling, hvoraf vore Fotografier giver nogle Scener, og som kun er løseligt skitseret i vor Billedtekst, har sin dybere biologiske Betydning ved at afspejle — i forkortet, ufuldstændig og delvis ogsaa forvandsket Gengivelse — den Udviklingsbane, de haleløse Padders, Frøernes og Tudsernes ældgamle Forfædre har fulgt, inden de fra fiskelignende, gælleaandende Vanddyr naaede frem til deres nutidige, amfibialske Tilværelse. I FULD RUSTNING VI ser ofte i Naturen de samme Tilpasningsfænomener og Beskyttelsesmidler anvendt hos helt forskellige Organismer, der maaske staar saare vidt fjernede fra hinanden i »Systemet«. Brændhaarene hos Planterne er et enkelt Eksempel, som allerede er berørt. Dækhaarenes Omdannelse hos Pattedyr til Børster og Pigge er et andet. Haar er som bekendt hornagtige Overhudsdannelser, og det samme gælder Bør- ster og Pigge. Forskellen mellem dem er kun en Gradsforskel, og man kan let in- denfor Pattedyrene følge alle Overgangstrinene fra bløde, sædvanlige Dækhaar gennem mere stive, men dog spændstige og bøjelige Børster til de faste, strittende Pigge, der danner en saa fortrinlig Forsvarsrustning. Hos nogle Pattedyr, som f. Eks. det her fotograferede australske Myrepindsvin, finder man endog alle tre Ud- viklingstrin, Haar, Børster og Pigge blandede mellem hinanden i et og samme Dyrs Pels. Hos andre — som de amerikanske, klatrende Træpindsvin og det vest-