Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
GALÆBLER 219 GALÆBLER AF alle de mange Rod-, Gren- og Bladudvækster, der skyldes Galledannelser, er > vel nok Egens almindelige, runde »Galæbler« de bedst kendte; — men hvor mange har egentlig Rede paa et saadant Galæbles Historie og ved Besked med dets Fremkomst. Endnu er der vel enkelte, der tror, at Galæbler er en Slags Frug- ter, medens andre antager dem for Svampedannelser; og i svundne Tider herskede der, endog blandt Naturhisto- rikere, de fabelagtigste Fore- stillinger om deres Opstaaen. Selv da man havde set, at der inde i dem laa nogle hvide Larver, hvoraf der udvikledes et Kuld smaa »Fluer«, var Gaa- den ikke løst; thi ingen anede, at disse Insekter stod i nogen som helst Aarsagsforbindelse med den Galle, hvoraf deres Larver levede. Man troede simpelt hen, at Larverne kom »af sig selv« inde i Galæblet, — ganske som man i sin Tid troede, at Maddiker paa Kød opstod af sig selv, naar Kødet blev raaddent. Men ligesom man senere, ved at spænde Gaze over Kødet og afspærre Spyfluerne fra at lægge Æg derpaa, fandt ud af, at Mad- dikerne er et Resultat af Flu- ernes Æglægning, saaledes har man efterhaanden ogsaa faaet Klarhed over Galledannelser- nes Aarsager. Et Galæbles Historie begyn- der en mørk Vinterdag med, at en lille, vingeløs, nærmest TRE UNGE GALÆBLER PAA EGEGRENE. myrelignende Hveps kryber op ad et Egetræs Stamme. Hvorfra det lille Væsen kommer, vil vi senere erfare. Foreløbig nøjes vi med at holde Øje m^d det og se, hvad det vil foretage sig. Det fortsætter sin Spadseretur ud langs en af Grenene og videre ud paa en af de tynde Kviste. Her begynder det da med stor Grundighed at undersøge de tykke, brune Knopper, som det sagkyn- digt beføler med sine Antenner, — ganske som en Snyltehveps »sonderer« en Larve, der synes den lovende for Afkommet, forinden den bestemmer sig til at indpode sine Æg i dens Krop. Sammenligningen er saa meget mere træffende, som Gal- hvepsen netop ogsaa bereder sig til at lægge Æg i Knoppens Indre. Ofte vælger den en Knop yderst ude paa Kvistens Spids, men det hænder lige saa ofte, at den 28*