Universets Undere
II. BIND

222 UNIVERSETS UNDERE kun denne ene Gerning at udføre, og saa snart dens Beholdning af Æg er udtømt, dør den. Den næste Akt i dette forunderlige Drama er ikke saa let at forstaa. Vi ser, at alle de Egeknopper, der indeholder det lille Insekts Æg, udvikles til Galæbler, naar Træet i Maj Maaned begynder at udfolde sine Blade, — men hvad det egentlig er, der direkte bevirker Galledannelsen, er jo ikke opklaret dermed. Mange Teorier har været fremsat herom, deriblandt den, at Hvepsen samtidig med Æglægningen skulde indpode en lille Draabe Gift i Knoppen, og at dette Giftstof skulde stimulere Plantens Cellevæv, saa at Celledannelsen foregik særlig hurtigt og stærkt, og Re- EGENS RODGALLER. Det er i disse Rodgaller, at de vingeløse »Vinterhunner« udvikles, som formerer sig ved »Jomfrufødsel« og lægger Æg i Gren- knopperne. sulfatet blev de saakaldte Galledannelser. Men nøjagtige Undersøgelser har vist, at selv om Galhvepsen faktisk indsprøjter en Vædske i de Saar, den frembringer i Knopperne, er denne Vædske ganske uskadelig, og dens Betydning er snarere enten at tjene som Smørelse, medens Læggebrodden arbejder, eller at danne en Fernis, der lukker for Saaret. Vi maa derfor antage, at Æggenes Tilstedeværelse og senere hen de spæde Larvers Gnaven er de Faktorer, der bevirker Galledan- nelsen. Man maa nemlig erindre, at Æggene altid anbringes tæt op til det Celle- væv, Botanikerne kalder Dannelsesvævet, d. v. s. de sarte Celler, paa hvis hurtige Deling og Vækst hele Plantens Vækst beror. Om disse Celler ved man imidlertid, at de er i høj Grad sensible, og det er derfor ikke usandsynligt, at deres Vækst- maade og Nydannelser paavirkes ved Naboskabet med fremmede Legemer, — i dette Tilfælde Æggene og de unge Larver. Gallen skyldes i Virkeligheden en ab- norm og usædvanlig hurtig Vækst af Plantevævene, men den er for saa vidt ikke skadelig for Træet, som den nøjes med at ødelægge den enkelte paagældende Knop.