Universets Undere
II. BIND

EN SVAMP 233 paa Gæsteri, som naar den f. Eks. anbringer sig paa Eremitkrebsens vandrende Hus eller paa visse Krabbers — Rygfodskrabbernes — Skjold. De ellers saa sted- bundne Svampe faar herved en kærkommen Lejlighed til at kunne foretage Smaa- rejser og kommer maaske til Steder, hvor Næringsbetingelserne er gunstigere; desuden kan der jo altid falde lidt Levninger af fra Værtens Bord. Til Gengæld danner Svampegæsterne et beskyttende Dække over det Dyr, hvortil de har slut- tet sig, og Forholdet mellem de to Organismer udvikler sig saaledes til det kolle- giale Gensidighedsforhold, Biologerne kalder Symbiose eller Samliv. BORESVAMPE I ØSTERSSKALLER. Boresvampene er smaa Kiselsvampe, som ved kemisk Indvirkning æder sig ind i Snegle- og Muslingeskaller og; i Kalkklipper, hvorved de spiller en betydelig geologisk Rolle. Ogsaa til Planter kan Svampe, især Ferskvandssvampene, træde i et særdeles intimt Forhold. Naar mange Ferskvandssvampe er saa grønne, at de ligner Mos- klumper, beror det oftest paa, at der inde i dem lever smaa Alger, hvis Husleje erlægges i Form af den Ilt, de ved deres Kulsyreassimilation tilfører Svampens indre Væv. Ferskvandssvampene er desuden biologisk interessante ved deres Evne til at modstaa de Udtørringer, hvorfor jo de i langt højere Grad er udsatte end deres i Havet levende Slægtninge. Svinder Vandet bort, dør Ferskvandssvampene ikke, men falder hen i en lignende Dvaletilstand som f. Eks. Infusorierne. Dele af deres Legeme indkapsler sig i et beskyttende Hylster af Skelettets Kiselnaale, og disse Kim udvikler sig til nye Svampe, naar gunstige Livsforhold atter indtræder. En saa haardnakket Sejglivethed — hvorpaa den afbildede Svamp fra Amazonfloden er et godt Eksempel — træffer vi ellers i Dyreriget kun hos de encellede Organis- mer; og ogsaa den er da en Bekræftelse paa, at Svampeklassen, trods al Formrig- Universets Undere. II. 30