Universets Undere
II. BIND

258 UNIVERSETS UNDERE SANGCIKADEN TTT'LDGAMMELT er Sangcikadens Ry, og saa stor har dens Berømmelse været, /iL at Anakreon i en Ode til dens Pris kalder den »næsten lig en Gud«. At San- gens Gave kun er tilfaldet Hancikaderne, vidste Oldtidens Grækere meget godt, thi en anden af deres Digtere, Xenarchos, sukker højst ugalant: »Lykkeligt lever Cikaderne, for deres Kvinder er alle stumme«. Det langt overvejende Antal Sangcikader tilhører Troperne, men der findes dog i Sydeuropa henved en Snes Arter, - blandt dem den af Fabre her fotograferede mest almindelige Cicada piebeja. Me- SANGCIKADEN BRYDER UD AF SIN NYMFEHUD. Endnu hænger dens Legeme slapt ned, medens Vingerne foldes ud, og- Hud og- Ben efterhaanden bliver fastere. dens de europæiske Arter som Regel kun synger, naar Solen skinner var- mende, er adskillige af de tropiske Sang- cikader tavse indtil Solnedgang, men tager saa desto kraftigere fat og fort- sætter Natten igennem. Har en enkelt først begyndt, falder efterhaanden Tu- sinder ind, og der lyder et Kor, saa stærkt og fuldttonende, at Tropenat- tens Luft dirrer derved. Denne »Sang« bliver højst forskel- ligt bedømt i de forskellige Egne af Jorden. Grunden er vel som Regel den, at det ikke er samme Arter, der høres, men selv, hvor dette er Tilfældet, kan Kritiken være ganske modsat. Medens den almindelige sydeuropæiske Sang- cikade i den Grad bedaarede Oldtidens Grækere med sin Stemme, at de endog skal have holdt Cikadehanner i Bur som en Slags Sangfugle, finder Nuti- dens Tilhørere denne Arts »Sang« om ikke just ubehagelig, saa i den Grad monoton og trættende, at den i Læng- den virker irriterende. Haardere er Kritiken o verforTropernes Cikadesang, der snart sammenlignes med skingrende Lokomotivfløjten, snart med en Tærske- maskines Klapren eller med andre, lidet indsmigrende Lyde. Allerede Ælian siger, at Cikaderne »synger med Hofterne«, og det tonegivende Instrument findes da ogsaa tæt bagved sidste Benpars Tilledning til Kroppens Un- derside. Det væsentlige i dets ret sammensatte Konstruktion er nogle Stemme- baand, der sættes i Svingninger ved Dyrets Ind- og Udaanding og ved et kompli- ceret System af Muskler. Da kun Hannerne synger, maa man antage, at Formaalet med deres Sang er enten at hidlokke Hunnerne eller at vinde dem gennem haard- nakket Sangerkrig. Naar den befrugtede Hun skal lægge Æg, borer den sin savtakkede Brod ind i Træernes og Buskenes Bark og presser dennes Fibre ud fra hinanden, saa at der fremkommer et lille Hulrum. Heri anbringer Hunnen et Dusin Æg, hvorefter den