Universets Undere
II. BIND

268 UNIVERSETS UNDERE ET SØPINDSVINS PIG I TVÆRSNIT. (Mikrofotografi). en »aristoteles-lygte«. Søpindsvinets »Kæber« og Tænder. krumme Grene, der som krogformige Tænger kan gribe mod hinanden, omfatte og fastholde min- dre Genstande og række dem videre til nærme- ste Nabo, som da transporterer dem til den næste o. s. v. Gribetængerne faar fornøden Fast- hed ved, at der saavel i deres bevægelige Skaft som i dettes Grene er smaa Kalkstivere. At det er overordentligt nyttigt for Søpindsvinene at have hele dette mobile Renovationskorps til Raa- dighed, vil man let forstaa, naar man betænker, hvilken Rede for Smuds en saadan pigget Skal ellers vilde blive. Men ikke blot Smuds og ned- synkende, henraadnende Plantedele vilde aflejres dér, ogsaa et Utal af Havets Alger og fastsiddende Smaadyr vilde paa og mellem alle disse Pigge finde fortrinlig Ankerplads, saa at Søpindsvinet snart vilde blive overgroet af dem, hvis det ikke ved Hjælp af sit allestedsnærværende Renova- tionskorps i Tide kunde fjerne enhver Begyndelse til en saadan Fremmedinvasion. Kun naar Pig- gene er meget lange, som hos den paa Helsides- tavlen fotograferede Dorocidaris, formaar Korp- set ikke at fjerne Invasionen af Kolonister, der slaar sig ned paa Piggene. Men netop hos saa- danne Søpindsvin, og kun hos dem, finder man da ogsaa ofte Piggene tæt besatte med alle Slags uvedkommende Organismer — en af de Undta- gelser, der saa smukt bekræfter Regelen. Medens Søstjernerne er graadige Kødædere og er i høj Grad fiskeriskadelige Dyr, er Søpindsvi- nene mere beskedne i deres Fordringer og lever hovedsagelig af Planteføde, selvom de ikke helt forsmaar animalsk Kost. Sammen- ligner man deres Mund med Søstjernens, skulde man imidlertid snarere tro, at Ernæringsforholdet hos de to Dyreklasser havde været omvendt; thi i Søpindsvi- nets Mund sidder der et stort og kompliceret Apparat af Kæber og mejseldannede Tænder, der tilsammen danner den saakaldte »Aristoteles-Lygte«. Men Hemmelig- heden ved. Søstjernens Ernæring er jo, som vi før har hørt, den, at selve Maven her kan udkrænges og virke lammende og opløsende paa Byttet, — og trods al sin øvrige Fuldkommenhed maa Søpindsvinet paa dette Punkt staa tilbage for sin Slægtning, men fa ar derfor ogsaa desto mere Brug for Tænderne. EN KORSEDDERKOPS BYGNING KORSEDDERKOPPEN er af Udseende saa godt kendt fra Have og Skov, at det er overflødigt at bringe dens Fotografi i hel Figur. En Række fotografiske Gen- givelser, i stærkere eller svagere Forstørrelse, af Enkeltheder i dens Bygning vil derimod have mere af Nyhedens Interesse. De vil vise, at Edderkoppernes Spind