Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
298 UNIVERSETS UNDERE henved halvtredje Meter lang og kan veje sine 30 Kilo; men alligevel er denne im- ponerende Øgle kun lille, sammenlignet med en uddød australsk Art, der er fundet i Queensland, og som synes at have været 12—15 Meter lang og omtrent dobbelt saa svær i Omfang som de største nulevende Krokodiller! Nogle Varslere, f. Eks. Ørkenvaranen i det nordvestlige Forindien og videre Vest paa, er udelukkende Landdyr og har en trind, ganske firbensagtig Hale; men hos de fleste Arter er denne sammentrykt som hos en Krokodille, og disse Arter er da ogsaa nøje knyttede til Floderne og Sumpene og kaldes af de indfødte ofte ligefrem »Krokodiller«. I hele deres Væsen ligner de dog langt mere Firben end Krokodiller. Enkelte af de mest udprægede Vandformer har en Aandedrætstilpas- ning, der sætter dem i Stand, til at forblive længere Tid neddykkede. Deres Næse- bor staar nemlig i Forbindelse med to særlige Hudsække, der kan fyldes med Luft og tjener som Reservoirer, medens de ydre Næsebor under Dykningen holdes tæt lukkede. Som de stærke, kegledannede Tænder antyder, lever alle Varslere af Rov, og intet Dyr, som de kan magte, er dem helligt. Indiske Varslere skal endog, flere i Flok, kunne overmande Hjortekalve, og i Hønsegaardene anretter de ofte slemme Blodbad. Særlig Pris sætter de paa Æg, som de sluger hele, og fangne indiske Va- raner fortærer i et enkelt Maaltid med største Lethed en halv Snes Hønseæg, saa hurtigt, at man kan høre disse smælde imod hinanden, idet de glider ned gennem Dyrets rummelige Svælg. For Mennesket flygter selv de største Varaner skyndsomst; men bliver Tilbage- toget dem afskaaret, værger de sig modigt og kaster sig i lange Spring frem mod Angriberen, bidende fra sig og slaaende løs med den kraftige Hale, og de kan da være slemme nok at have med at gøre. Deres Kød skal smage omtrent som Kal- vekød, og man efterstræber dem ivrigt i Indien. For en særlig Delikatesse anses imidlertid deres Æg, der i Birma er langt dyrere end Hønseæg. Om Varslernes Forplantning ved man kun lidt. Nogle indiske Arter lægger de- res Æg i Termitternes Tuer. De to her fotograferede Former har hjemme i Australlandet. Den største af dem, Varanus variabilis, bliver indtil 2 Meter lang, klatrer fortrinligt, løber saa hurtigt som en Hund og svømmer som en Krokodille. I Sydaustralien synes denne Varsler at skulle blive højst generende for Landmændene, idet den til Erstatning for Smaapungdyrene, som Aar for Aar bliver sjeldnere, er begyndt en ivrig For- følgelse af de nyfødte Lam. Ogsaa denne Arts Kød skal smage fortrinligt, og af dobbelt Grund er den derfor et stærkt eftertragtet Vildt. Den anden afbildede Varsler, Varanus gouldi, er særlig almindelig i Nordau- stralien og er biologisk interessant ved, at dens i Flodbrinker gravede Huler som Regel bebos af en hel Koloni. Den er altsaa et udpræget selskabeligt Væsen, hvil- ket ellers ikke kan siges at gælde om Varslerne. HAVEDDERKOPPER MEDENS Vandedderkoppen i vore Damme er en saa ægte Edderkop, som no- gen, og blot har antaget visse Tilpasninger i Levemaade efter det uvante Milieu, er Havedderkopperne langt mere gaadefulde Væsener. Deres Bygning og Slægtskabsforhold har været og er delvis endnu ret omstridt. Nogle Zoologer hen-