Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
300 UNIVERSETS UNDERE regner dem endog til Krebsdyrene, medens andre betragter dem som staaende midt imellem Krebs og Edderkopper. Flertallet af Nutidens Zoologer henfører dem dog til sidstnævnte Klasse og anser dem for et Sideskud paa Edderkoppernes Stam- træ, —- Outsidere, der viser en mærkelig Blanding af Degeneration og fremskreden Udvikling. For det store Publikum er Havedderkopperne ganske ukendte Dyr. De fleste aner vel neppe, at der i Havet — baade inde ved vore lavvandede Kyster og ude paa Verdenshavenes store Dybder — i det hele taget lever edderkopagtige Dyr; thi selv paa lavt Vand eller ved Ebbetid faar man ikke let Øje paa dem mellem de Tangvækster, Mosdyr og Polypkolo- nier, hvor de holder til og langsomt kla- trer omkring. Af to Grunde har man svært ved at opdage dem: for det første falder deres uanselige, graalige eller brungule Farver nøje sammen med de Omgivelser, hvori de færdes; men dernæst bidrager selve deres Legemsform til at lade dem for- svinde mellem Algernes Løv og Mosdyr- koloniernes Grene. De bestaar nemlig — som Billederne viser — saa godt som ude- lukkende af spinkle Ben, kortere eller længere hos de forskellige Arter, men al- tid tynde, mangeleddede, krummede i forskellige Retninger og uden noget større samlende og bærende Midtparti i Form af et solidt Kropstykke, som vi ser det hos de ægte Edderkopper. Medens man hos disse oftest faar Øje paa Kroppen, inden man ser Benene, er Forholdet om- vendt hos deres i Havet levende Fræn- der. Har man omsider opdaget, at disse leddede Ranker virkelig tilhører et Dyr og er dets Ben, er det først ved at kigge nærmere efter, at man ser, at der ogsaa findes en fælles Akse, som bærer dem; HAVEDDERKOPPER AF SLÆGTEN PYCNOGONUM. En forholdsvis kortbenet og tyk Kystform. Det ene Individ omtrent tre Gang-e forstørret. denne Akse — Kroppen — er som Regel ikke tykkere end et enkelt af Benene, og det er derfor betegnende, naar man har givet denne Dyregruppe Navnet »Panto- poder«, — d. v. s. »Ben altsammen«! Denne mærkelige Reduktion af Kroppen til Fordel for Benenes desto stærkere Udvikling giver sig et ejendommeligt Udslag i visse anatomiske Forhold. Karak- teristisk er det saaledes for Havedderkopperne, at deres Mave ikke kan faa Plads i selve Kroppen, men maa sende Blindsække eller dybe, lommeformige Udpos- ninger langt ud i Benene, hvortil Fordøjelsesprocessen altsaa for en væsentlig Del er henlagt. Ogsaa Forplantningsorganerne — Ægge- og Sædstokkene — maa tage deres Tilflugt til Benene, da der ikke er Plads nok til dem i den tynde Krop, og saavel Æg som Sæd udføres gennem Aabninger langt ude paa Benene.