Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
UNIVERSETS UNDERE
regner dem endog til Krebsdyrene, medens andre betragter dem som staaende
midt imellem Krebs og Edderkopper. Flertallet af Nutidens Zoologer henfører dem
dog til sidstnævnte Klasse og anser dem for et Sideskud paa Edderkoppernes Stam-
træ, —- Outsidere, der viser en mærkelig Blanding af Degeneration og fremskreden
Udvikling.
For det store Publikum er Havedderkopperne ganske ukendte Dyr. De fleste
aner vel neppe, at der i Havet — baade
inde ved vore lavvandede Kyster og ude
paa Verdenshavenes store Dybder — i
det hele taget lever edderkopagtige Dyr;
thi selv paa lavt Vand eller ved Ebbetid
faar man ikke let Øje paa dem mellem
de Tangvækster, Mosdyr og Polypkolo-
nier, hvor de holder til og langsomt kla-
trer omkring.
Af to Grunde har man svært ved at
opdage dem: for det første falder deres
uanselige, graalige eller brungule Farver
nøje sammen med de Omgivelser, hvori
de færdes; men dernæst bidrager selve
deres Legemsform til at lade dem for-
svinde mellem Algernes Løv og Mosdyr-
koloniernes Grene. De bestaar nemlig —
som Billederne viser — saa godt som ude-
lukkende af spinkle Ben, kortere eller
længere hos de forskellige Arter, men al-
tid tynde, mangeleddede, krummede i
forskellige Retninger og uden noget større
samlende og bærende Midtparti i Form
af et solidt Kropstykke, som vi ser det
hos de ægte Edderkopper. Medens man
hos disse oftest faar Øje paa Kroppen,
inden man ser Benene, er Forholdet om-
vendt hos deres i Havet levende Fræn-
der. Har man omsider opdaget, at disse
leddede Ranker virkelig tilhører et Dyr
og er dets Ben, er det først ved at kigge
nærmere efter, at man ser, at der ogsaa findes en fælles Akse, som bærer dem;
HAVEDDERKOPPER AF SLÆGTEN PYCNOGONUM.
En forholdsvis
kortbenet og tyk Kystform. Det ene Individ
omtrent tre Gang-e forstørret.
denne Akse — Kroppen — er som Regel ikke tykkere end et enkelt af Benene, og
det er derfor betegnende, naar man har givet denne Dyregruppe Navnet »Panto-
poder«, — d. v. s. »Ben altsammen«!
Denne mærkelige Reduktion af Kroppen til Fordel for Benenes desto stærkere
Udvikling giver sig et ejendommeligt Udslag i visse anatomiske Forhold. Karak-
teristisk er det saaledes for Havedderkopperne, at deres Mave ikke kan faa Plads
i selve Kroppen, men maa sende Blindsække eller dybe, lommeformige Udpos-
ninger langt ud i Benene, hvortil Fordøjelsesprocessen altsaa for en væsentlig Del
er henlagt. Ogsaa Forplantningsorganerne — Ægge- og Sædstokkene — maa tage
deres Tilflugt til Benene, da der ikke er Plads nok til dem i den tynde Krop, og
saavel Æg som Sæd udføres gennem Aabninger langt ude paa Benene.