Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE SUGESKAAL HOS EN KARPELUS. Forstørret omtrent 50 Gange. KARPELUSENS ÆG. 20 Gange forstørret. lige saa godt som dens Navnefælle, idet den indsuger sin Føde fra et eller andet Dyrs levende Legeme, — hvad enten dens »Vært« nu, som dens gængse Navn anty- der, virkelig er en Karpe, eller blot — som paa Helsidesbilledet — en simpel Hunde- stejle. Undertiden skal den endogsaa tage til Takke med at være Snyltegæst paa Hale- tudser; men Regelen er dog, at det er Fersk- vandsfisk, den beærer med sine højst uvel- komne, i mange Tilfælde for Fisken skæb- nesvangre Besøg. Den er paa sin Vis in- teressant nok til, at det er Umagen værd at lære den lidt nærmere at kende, — saa meget mere, som vi alle kunde have saare let ved at finde og iagttage den, men de færreste alligevel nogensinde har set en levende Karpelus. Grunden hertil er først og fremmest dens Gennemsigtighed og ret fladtrykte Form, der lader den glide i eet med den Fisks Legeme, hvorpaa den snylter. Ovenfra set viser Karpelusen sig som et olivengrønligt, ovalt lille Legeme, næsten helt dækket af et ganske svagt buet Skjold, der skjuler alle Vedhæng og Lemmer undtagen det kløftede Haleblad og fire Par spaltede, stærkt haarede Svømmeben paa Krop- ringene bag Skjoldet. Kun de sammensatte Øjne ses tydeligt som to store, sorte Pletter foran paa Skjoldets Overside, — hvert Par sammensat af omtrent 40 Øje- linser; et tredie, usammensat og uparret lille Øje vil man finde midt paa Skjoldet, længere oppe paa Dyrets Rygside. Skraber man en Karpelus løs fra Fiskens Hud og vender den med Bugsiden opad, vil man opdage de to runde Sugeskaale, hvormed den holder sig godt fast paa Fiskens glatte Hud eller Gæller, saa længe den tager Næring til sig, eller paa de Stene og Vandplanter, hvor den lægger sine Æg. Et særligt System af Muskler sætter disse Sugeskaale, der i Virkeligheden er et Par omdannede Kæbefødder, i Stand til at frembringe et lufttomt Rum mellem dem og Underlaget. Ogsaa Følehornene er til- passede til Snyltelivet, idet de er bievne til et Par krogbærende Klamreredskaber, og en tilsvarende Omdannelse er sket med Mundfødderne, der som Naale og fine Sav- blade ligger omsluttede af en Sugesnabel. Desuden findes foran denne en anden,frem- skydelig Snabel, hvori der udmunder en Giftkirtel. Hele dette komplicerede Gift-, Stikke- og Sugeapparat tjener til at save eller bore Hul i »Værtens« Hud eller Gæl- ler og sandsynligvis indsprøjte Gift deri for at fremkalde Betændelse og stærk Blodtil-