Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
310 UNIVERSETS UNDERE strømning, hvilket jo betyder rigelig Næring for den ubarmhjertige Snyltegæst. — Mærkeligt er det at se, hvorledes de fire Par tvegrenede Svømmeben uafbrudt er i Bevægelse — en Bevægelse, der aldrig synes at standse, saa længe Karpelusen NYLIG KLÆKKET LARVE. Forstørret omtrent 50 Gange. Svømmebenene er endnu kun svagt udviklede. er i Live, og som fortsættes lige stærkt, selv om Snylteren sidder ubevægelig fast- klamret til sin Vært. Den eneste Forklaring herpaa er vel den, at disse Lemmer for- uden at være Bevægelsesredskaber sand- synligvis ogsaa er Aandedrætsorganer og derfor sørger for stedse at frembringe en frisk Vandstrøm. Helsidesbilledet, der viser to Karpelus snyltende paa en Hundestejle, giver en Fo- restilling om deres relative Størrelse. Om- trent paa hver fjerde eller femte Fisk vil man kunne finde disse for Værten meget pinefulde og, naar de optræder i større Mængde, dræbende Snyltere. Deres Ynd- lingsplads er Gællerne, men de træffes og- saa hyppigt paa Finner og Hale og i nogle Tilfælde paa selve Øjet. Man maa derfor haabe, at Fiskenes Øjne i det mindste ikke er saa ømfindtlige som Menneskets. At Karpelusen ikke blot er Fiskene imod som Snylter, men ogsaa simpelt hen som Føde, fremgaar af mange Iagttagelser, idet man ofte har set Fisk, der har snappet en Karpelus, spytte den spillevende og fuld- stændig uskadt ud igen, selv om de var nok saa sultne. Karpelusens Mave frembyder den Ejen- dommelighed at være stærkt forgrenet, hvorved Snylteren bliver i Stand til at ind- suge og i Maveforgreningerne opspare saa rigelig Næring, at den kan tære derpaa, hvis den for en Tid ønsker at ombytte Snyltelivet med en fritsvømmende Tilvæ- relse, — f. Eks. medens den opsøger sig en Mage. Det er da ogsaa iagttaget, at Karpe- lus kan leve mindst et Par Uger uden at tage Føde til sig. Sidst i April begynder i Almindelighed Æglægningen, og der lægges mindst to Kuld aarlig. De Æg, der lægges sent paa NOGET ÆLDRE LARVE. Forstørret omtrent 20 Gange. Svømmebenene er nu komne helt frem. Aaret, overvintrer og klækkes først næste Foraar. Før Æglægningen ser man hele Midterpartiet af Hunnens gennemsigtige Legeme fyldt med Æg fra Mund til Haleblad, og man kan da i Mikroskopet tælle 4—500; ved en enkelt Lejlighed beløb de lagte Ægs Antal sig endog til over 600. Under Æglægningen flytter Hunnen sig langsomt fra Side til Side og anbringer