Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
310
UNIVERSETS UNDERE
strømning, hvilket jo betyder rigelig Næring for den ubarmhjertige Snyltegæst. —
Mærkeligt er det at se, hvorledes de fire Par tvegrenede Svømmeben uafbrudt er
i Bevægelse — en Bevægelse, der aldrig synes at standse, saa længe Karpelusen
NYLIG KLÆKKET LARVE.
Forstørret omtrent 50 Gange. Svømmebenene er endnu kun
svagt udviklede.
er i Live, og som fortsættes lige stærkt,
selv om Snylteren sidder ubevægelig fast-
klamret til sin Vært. Den eneste Forklaring
herpaa er vel den, at disse Lemmer for-
uden at være Bevægelsesredskaber sand-
synligvis ogsaa er Aandedrætsorganer og
derfor sørger for stedse at frembringe en
frisk Vandstrøm.
Helsidesbilledet, der viser to Karpelus
snyltende paa en Hundestejle, giver en Fo-
restilling om deres relative Størrelse. Om-
trent paa hver fjerde eller femte Fisk vil
man kunne finde disse for Værten meget
pinefulde og, naar de optræder i større
Mængde, dræbende Snyltere. Deres Ynd-
lingsplads er Gællerne, men de træffes og-
saa hyppigt paa Finner og Hale og i nogle
Tilfælde paa selve Øjet. Man maa derfor
haabe, at Fiskenes Øjne i det mindste ikke
er saa ømfindtlige som Menneskets. At
Karpelusen ikke blot er Fiskene imod som Snylter, men ogsaa simpelt hen som
Føde, fremgaar af mange Iagttagelser, idet man ofte har set Fisk, der har snappet
en Karpelus, spytte den spillevende og fuld-
stændig uskadt ud igen, selv om de var
nok saa sultne.
Karpelusens Mave frembyder den Ejen-
dommelighed at være stærkt forgrenet,
hvorved Snylteren bliver i Stand til at ind-
suge og i Maveforgreningerne opspare saa
rigelig Næring, at den kan tære derpaa,
hvis den for en Tid ønsker at ombytte
Snyltelivet med en fritsvømmende Tilvæ-
relse, — f. Eks. medens den opsøger sig en
Mage. Det er da ogsaa iagttaget, at Karpe-
lus kan leve mindst et Par Uger uden at
tage Føde til sig.
Sidst i April begynder i Almindelighed
Æglægningen, og der lægges mindst to
Kuld aarlig. De Æg, der lægges sent paa
NOGET ÆLDRE LARVE.
Forstørret omtrent 20 Gange. Svømmebenene er nu komne
helt frem.
Aaret, overvintrer og klækkes først næste
Foraar. Før Æglægningen ser man hele
Midterpartiet af Hunnens gennemsigtige
Legeme fyldt med Æg fra Mund til Haleblad, og man kan da i Mikroskopet tælle
4—500; ved en enkelt Lejlighed beløb de lagte Ægs Antal sig endog til over 600.
Under Æglægningen flytter Hunnen sig langsomt fra Side til Side og anbringer