Universets Undere
II. BIND

316 UNIVERSETS UNDERE FOD AF EN VANDLØBER. Stærkt forstørret. EN VANDLØBERS FORFOD. Stærkt forstørret. skyttet mod at plumpe igennem. — Bevægelsen hen ad Vandfladen sker hos nogle Slægter, f. Eks. Hydrometra, skridtvis ved en Slags »Skridt- roning«, hos andre (Velia, Gerris) mere i plud- selige Hop eller Ryk, der udføres samtidig med begge Kropsiders Ben og er saa kraftige, at et enkelt Ryk af Mellem- eller Bagbenene lader det lille Insekt glide ca. 60 cm hen ad Vandfladen. Damtægerne ses ofte sammen i store Flokke, og det er da et fornøjeligt Syn at iagttage alle disse »Skøjteløberes« kunstfærdige Sving og ilsomme Jagt, snart i een, snart i en helt modsat Ret- ning. Undertiden hviler de ud ved ganske sim- pelt at staa stille og lade sig drive frem af Vin- den eller føre afsted, hvorhen Strømmen bærer dem; — men snart tager de igen fat og farer rastløst omkring i alle Retninger. Det Bytte, som er Maalet for deres Jagt, er alle svage Smaainsekter, der tilfældig kommer i deres Nærhed, enten ved lav Flugt hen over Vandet eller ved at færdes tæt ved Bredden. Med pludselige Smaahop eller ved at løbe hastigt lige løs paa Byttet gribes dette med det forreste, frem- ad rettede Benpar, der benyttes som Fangben, om det end ikke — som hos Skorpiontægen — er bygget som saadanne. Det er ogsaa For- benene, der fastholder Byttet, medens det ud- suges. Da mange Arter Damtæger har deres Flyve- evne i lige saa god Behold som de almindelige Landtæger, kan det ikke undre, at man under- tiden finder dem paa smaa Regnvandspytter, som maaske efter ganske kort Tids Forløb ud- tørres og altsaa kun kan tjene Damtægen som et rent foreløbigt Jagtterritorium. Foruden lang- vingede, flyvedygtige Former forekommer der dog ogsaa Arter, som er saa kortvingede, at Flyveevnen er meget ringe eller helt gaaet tabt, og fra disse er Springet i biologisk Henseende ikke synderlig stort, naar vi vender os til de ægte Vandtæger — Bugsvømmerne (Corixidæ), Rygsvømmerne, Skorpiontægerne og »Vandrø- verne« (Naucoridæ). Alle disse Tægefamilier færdes ligesom f. Eks. Vandkalvene og Vandedderkoppen nede i selve Vandets Element og maa derfor, da de er luft- aandende, være tilpassede til at kunne fortsætte deres Luftaandedræt, medens de er neddykkede