Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE 336 EN STJERNEHOB, der, set gennem en svagere Kikkert, tager sig ud som en Stjernetaage. dre som fire o. s. v. Fra saadanne Smaagrupper til de store, tætte Stjernehobe og Stjernetaager er der ganske vist et uhyre Spring, men Forskel- len er for Stjernehobenes Vedkommende allige- vel kun en Gradsforskel. Henved Slutningen af det attende Aarhun- drede udarbejdede en fransk Astronom, Mes- sier, ved Hjælp af en forholdsvis svag Kikkert en Liste over alle de Stjernehobe og Lystaager — tilsammen 103, — han kunde finde paa den i Frankrig synlige Del af Himmelen, og hans Ob- servationer overtydede ham om, at medens Hobene bestod af enkeltvis synlige Stjerner, havde de skylignende, lyse Taagepletter slet ikke Præg af at være Stjerner. Senere opdagede W. Herschel ved Hjælp af en kraftigere Kik- kert, at adskillige af Messiers »Taager« imidler- tid er Hobe af Fiksstjerner, og i endnu højere Grad lykkedes det i 1846 Lord Rosse gennem en Kæmpekikkert at opløse mange af de formentlige Taager i tydeligt son- drede Stjernehobe. Men trods Kikkertens Fortrinlighed blev der dog et stort Antal SPIRALFORMIG STJERNETAAGE I »DEN STORE BJØRN«. Et mere fremskredent Trin end Orions Taage, idet Gasstofferne her antages i Færd med at udvikles til Kloder. Taager tilbage, som det var umuligt at udskille i enkelte Stjerner. At ogsaa disse i Virkeligheden var tætte Stjerneho- be, var man imidler- tid vis paa. og deres taageagtige Udseen- de tilskrev man blot den Omstændighed, at man ikke havde tilstrækkelig stærke Kikkerter. Kunde man blot faa det, vil- de — antog man — ogsaa disse Taager vise sig at være Stjer- nehobe, ligesom al- lerede saa mange »Taager« havde op- løst sig i Stjerner, ef- terhaanden som den astronomiske Kik- kert var bleven for- bedret. Forskellen mellem Stjernehobe og Stjernetaager var