Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
346
UNIVERSETS UNDERE
GULDØJES LARVE, »BLADLUSLØVEN«.
Med de hule Tænger udsuger den Bladlusene.
givet Slægten dens Navn. Overhovedet er
Guldøje et af de smukkeste Insekter, der
optræder i vore Haver, Parker, Hegn —
kort sagt, alle de Steder, hvor ogsaa Blad-
lusene holder til. Som Flyver kan den gan-
ske vist langtfra maale sig med de hurtige
og behændige Svævefluer; dertil er dens
grønlige Krop altfor spinkel i Forhold til
de store Vingeflader og dens Muskulatur
som Følge heraf altfor svag; men da den
i Modsætning til de livlige Svævefluer mest
er paa Færde, efter at Tusmørket falder
paa, er der jo heller ikke synderlig Fare
forbunden med, at den maa bevæge sig i
et langsomt og tungt Tempo. Om Dagen,
da den vilde være mere udsat for Forføl-
gelse og Paagribelse, sidder den oftest gemt
paa Bladenes Underside, saa at man des-
værre ikke saa let faar Lejlighed til at
glæde sig over dens fine Legemsbygning og smukke Farvespil. Som Regel ser man
om Dagen kun Guldøje, naar den af en eller anden Grund skræmmes op fra sit
Skjul — f. Eks, ved at man støder haardt til den Gren eller Busk, hvorpaa den
sidder, — men i Virkeligheden er den langt mere almindelig, end man efter dag-
ligdags Erfaringer skulde tro.
Guldøjes Livshistorie er overordentlig
interessant, og saa meget mere lønner det
sig at følge den, som vi derigennem stifter
Bekendtskab med endnu en Stridsfælle i
Kampen mod Bladlusenes Horder. Sammen
med Mariehønsenes og Svævefluernes Lar-
ver danner Guldøjes Larver eller »Bladlus-
løver« et værdifuldt Treforbund, uden hvis
Hjælp vi vilde staa værgeløse mod Bladlus-
angrebene paa vore Blomster og Nytte-
planter.
Allerede Guldøjes Æg og Æglægnings-
forhold er højst mærkelige, hvilket vil frem-
gaa af de to Fotografier S. 349. Ligesom
Svævefluen opsøger Guldøje de Planter, der
er særlig hjemsøgte af Bladlus, og paa deres
Blade lægger eller snarere sætter Hunnen
sine Æg, undertiden enkeltvis, hyppigst i
Smaagrupper. Det forunderlige er imidler-
tid, at disse Æg er anbragte paa lange, tynde
Stilke, hvorved de faar saa nøje Lighed
BLADLUSLØVE PAA ET EGEBLAD.
med sporedannende Smaasvampe, at man
tidligere virkelig har forvekslet dem dermed
og endog indførte dem i Svampenes System,