Universets Undere
II. BIND

350 UNIVERSETS UNDERE Ung Puppe. Ældre Puppe. Fuldt færdig Puppe. TRE UDVIKLINGSTRIN HOS PUPPEN. Barmhjertighed udsuger alle de andre Æg! Og de samme kannibalske Tilbøjeligheder vaagner som sagt op ogsaa senere i Larvelivet, hvis Bladlusrationerne skulde blive for knappe. Under normale Forhold tilfredsstiller Larven imidlertid sin Blodtørst paa Bladlusene, og Navnet »Blad- lusløve« er betegnende ikke blot for dens Rovbegær, men ogsaa for den ydre Lighed, den viser med Myreløvens Larve. Den er ganske vist slankere end denne og bærer sit Hoved paa en mindre aparte Maade; men den har de samme krumme, spidse og hule Tænger, hvormed Byttet gribes og udsuges. Nogen Tygning eller Knusning foregaar ikke, og naar Udsugningen er endt, kastes Levningerne bort. Ved denne Fremgangsmaade formaar Bladlusløverne derfor ogsaa i kort Tid at anrette frygtelige Blodbad. Da de tilmed er hurtige i deres Bevægelser, kan de snart faa ryddet grundigt op mellem de dvaske og træge Bladlus- kolonier. Naar det Tidspunkt nærmer sig, da Forpupningen fore- staar, har Bladlusløverne mistet deres oprindelige Slank- hed og er bievne fede, trivelige, overernærede Dyr, der har rigeligt at tære paa under Puppedvalen. Denne tilbrin- ges i et Hylster, som Larven væver, forinden Forpupnin- gen foregaar, og som den fastspinder til et Blad. Naar Puppedvalen er endt, og det sidste Hudskifte og Forvand- lingen til det fuldvoksne Insekt skal gaa for sig, skærer Dyret et ringformigt Snit i Hylsteret, hvorved der dannes et Laag, som løftes til Vejrs af det udkravlende Insekt. HAVRE SOM VEJRPROFET I England dyrker man undertiden en fra Nordafrika ind- ført Havresort, der hos den engelske Landbefolkning nyder høj Gunst som Vejrprofet — og delvis med Rette. De to lange Børster eller »Stakke«, der sidder paa hvert Smaaaks, er nemlig i høj Grad hygroskopiske eller fint- mærkende over for Luftens vekslende Fugtighedsmængde. Omtrent midt paa hver Stak er der et »Knæ«, og me- dens Stakkens ydre Halvdel, oven for Knæet løber ud i en tynd, spids Børste, er dens nederste Halvdel tykkere, fastere og, frem for alt, proptrækkerformigt snoet. Det er denne Del af Stakken, der har den mærkelige Egenskab at være hygroskopisk. Naar det truer med Regn, vil begge Stakkene bøje sig tilhøjre; men naar de bøjer tilvenstre, bliver det fint, tørt Vejr; og naar der er Omslag i Vejret, lægger de sig over Kors! Saaledes paastaar den engelske Landmand, og han har da ogsaa Ret heri, for saa vidt som, at Stakkene vir-