Universets Undere
II. BIND

352 UNIVERSETS UNDERE HYGROSKOPISK HAVRE. Fotografiet viser de tre forskellige Stillinger, de forneder spiralsnoede »Stakke« indtager, eftersom Vejret slaar om og; Luften bliver mere eller mindre fugtig;. kelig foretager Bøjninger efter den forskel- lige Fugtighedsgrad. Kun er det ikke saa, at de hos alle Smaaaks paa en Plante bøjer sig taktfast snart i en, snart i en modsat Ret- ning. Nogle vil under de samme atmosfæri- ske Forhold krumme sig tilvenstre, andre tilhøjre; men gør man Forsøget med et og samme Smaaaks, vil man se, at Stakkene virkelig skifter Retning, eftersom Luftens Fugtighed tager til eller af. Denne hygroskopiske Evne har samme Betydning for den her afbildede Havreart som den tilsvarende Evne, vi i en tidligere Artikel — »Hvorledes Planter saar« — lærte at kende hos vor Hejrenæb eller »Trane- hals«, en til Storkenæbsfamilien hørende, vildtvoksende Plante, der er almindelig paa vore Marker, især paa sandet Jord. Medens det hos den er Griflerne, der er hygrosko- piske og ved deres skrueformige Bevægelser borer de smaa Nødder ned i Jorden, er det hos den nordafrikanske Havre Stakkene, der spiller en tilsvarende Rolle. Men ogsaa de stive Haar, vi ser ved Frugternes Grund, er hygroskopiske og bidrager som Modhager til at holde Frugterne forankrede, naar de af Stakkene er skruede ned i Jorden. SKÆGØGLEN VI har i et Par tidligere Artikler omtalt nogle mærkelige, australske Øgletyper: »Torndjævelen« eller Moloch, hvis frygtind- gydende Ydre kun er et uskyldigt Skalke- skjul, og »Kraveøglen«, hvis udspilelige Krave i Virkeligheden er aflige saa uskade- lig Art. Begge disse Øgler hører til Agami- dernes store, formrige Familie, nær beslægtet med vore Firben, og til den hører ogsaa en tredje australsk Art, den saakaldte »Skægøgle«. Denne Øgle, der er en halv Meter lang, anvender i Virkeligheden samme Me- tode som Kraveøglen, naar den vil skræmme mulige Angribere, — nemlig at ud- spile visse Hudfolder paafaldende stærkt, saa at den faar et højst aparte Udseende. En saadan pludselig Forandring i Fysiognomi, hvorved Angribere muligvis kan forskrækkes, kendes der adskillige Eksempler paa i Dyreriget, særlig dog inden- for Insektlarvernes og Krybdyrenes Verden. Fra den sidste er Brilleslangens Ud- videlse af Nakkehuden jo et almindelig bekendt Eksempel. Naar den Hudfold, der findes paa Skægøglens Hals, spiles ud, fremkommer