Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
368 UNIVERSETS UNDERE vandret Fold, der ligger i samme Plan som Hornhindens Skillevæg, er delt i to Partier, et øvre og et nedre. Vor Forstaaelse af disse aparte Synsorganers optiske Virkning og af deres Be- tydning for Fisken er endnu ufuldstændig. Blandt andet mangler der Undersøgel- ser af Nervetraadenes Forløb. Men at Øjnenes afvigende Bygning hos denne Fisk staar i nøje Samklang med dens Levevis, tør man dog formode. Saa meget er i hvert Fald iagttaget, at den fireøjede Fisk (Anableps tetrophthalmus) særlig søger sin Føde ved Vandets Overflade, hvor den under Svømningen holder sig saa højt oppe, at Vandskorpen ligger i Niveau med Øjehindens Skillevæg, og at Øjets øver- ste Halvkugle er oppe over Vandspejlet. Da Hornhindens to adskilte Dele, som før bemærket, er ulige stærkt buede, er det rimeligt at antage, at den flade, øver- ste Del benyttes til at se i Luften med, medens den nedre, mere hvælvede Del er tilpasset efter Vandets stærkere Lysbrydning. Nethindens to adskilte Felter maa da rimeligvis tydes saaledes, at dens øvre Felt afspejler det oversøiske, den nedre det undersøiske Billede. Fisken bliver med andre Ord i Stand til samtidig at mod- tage og opfatte Synsindtryk baade fra Luften og fra Vandet, — og jage saavel de Insekter, der kan findes paa Flodens Overflade, som de Smaadyr, der hol- der til under denne. »CUCUJO« (PYR OPHOR US NOCT1LUCUS). En lysende Smelder i det tropiske Amerika. Den største af alle »Ildfluer« ; indtil 5 cm. Desværre kender man endnu for lidt til den fireøjede Fisks hele Biologi, til at man tør udtale sig bestemt om dens Anvendelse af Dobbeltøjnene, men at vi her staar over for et sær- egent og højst ejendommeligt Tilpas- ningsforhold, tør man i det mindste forudsætte — og saa haabe paa, at fremtidige Undersøgelser vil bringe fuld Klarhed i det mærkelige Problem, hvorvidt denne Fisk virkelig »ser dob- belt«. „ILDFLUER" SOM vor Sankt Hans Orm ikke er nogen Orm, er de tropiske og halv- tropiske Egnes »Ildfluer« ikke Fluer. Begge er de Biller, men i gamle Dage tog man det ikke saa nøje med Ter- minologien, og eftersom vore hjemlige lysende Biller krøb, maatte de jo være »Orme«, hvorimod de varme Landes hurtigt flyvende Lysbiller var »Fluer«. Disse »Ildfluer« tilhører i Virkelig- heden flere forskellige Arter og Slæg- ter, særlig blandt Smeldernes og Blød- vingernes Familier. Mest berømt i sin