Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
370 UNIVERSETS UNDERE Hjemstavn, Syd- og Mellemamerika, er den store, her afbildede »Cucujo«, en 5 cm lang, sortbrun Smelder, paa hvis forreste Brystring man straks faar Øje paa Lys- organet — et Par, i »slukket« Tilstand gule Pletter, hvorfra det levende Insekt efter eget Forgodtbefindende kan lade udstraale et pragtfuldt, grønt Skær. Saa stærkt er dette Skær, at man med Lethed kan læse derved, blot man holder Billen tæt ved Bogens Blade og midt paa hver Linie. Ogsaa rødt Lys kan »Cucujo «en udsende; men det ser man som Regel kun, naar den flyver, thi det udstraaler fra dens Underside, ved Bagkroppens Grund. »Tæn- der« den samtidig baade sine grønne og røde »Lamper«, bliver Virkningen særlig glimrende — tilmed paa en saa flatterende Baggrund som de mørke Tropenætter. Hvorledes Lyset egentlig dannes, og om det nærmest har Betydning som Lok- kemiddel for det andet Køn — i Lighed med det beskedne Skær hos vor St. Hans Orms — eller det, særlig hos de lysende Blødvinger, tjener som Advarselssignal over for Insektædere-----ja herom synes Anskuelserne endnu delte. ÆRTEBILLEN BLANDT vore skadelige Biller er der en Gruppe Smaabiller (Bruchidae), hvis Larver har kastet deres Forkærlighed paa Bælgplanternes Frø og derfor, hvor de optræder i større Mængde, kan være højst generende for Landmændene og for Gartnerne. Den her fotograferede Repræ- sentant for Familien, Bruch us pisi, hjemsøger specielt vore Ærter, og ikke mindst af den Grund, men ogsaa fordi dens Livshistorie i sig selv er interessant, fortjener den vor Opmærksomhed. Ærtebillen er et lille, højst Vs cm langt, ægformigt Væsen, hvis diskrete, mørke Farvetegning kun oplives ved nogle hvidlige Pletter, hvoraf særlig et Tværbaand over Dækvingerne gør sig bemærket. Naar Ærterne blomstrer, svær- mer Hunnerne om dem og lægger smaa, ravgule Æg paa de endnu ganske uudviklede Bælge samtidig med, at de sidste visnede Kron- blade falder. Den lillebitte Larve, der kommer ud, har paa sine Ben korte Torne, der hjælper den til at hage sig godt fast, medens den har travlt med at gnave sig ind i Bælgen. Er Ærterne i denne endnu for lidt udviklede, forbliver Lar- ven en Tid lang ude i Bælgens Væg, ÆRTEBILLEN (BRUCHUS PISI'), STÆRKT FORSTØRRET.