Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
370
UNIVERSETS UNDERE
Hjemstavn, Syd- og Mellemamerika, er den store, her afbildede »Cucujo«, en 5 cm
lang, sortbrun Smelder, paa hvis forreste Brystring man straks faar Øje paa Lys-
organet — et Par, i »slukket« Tilstand gule Pletter, hvorfra det levende Insekt efter
eget Forgodtbefindende kan lade udstraale et pragtfuldt, grønt Skær. Saa stærkt
er dette Skær, at man med Lethed kan læse derved, blot man holder Billen tæt
ved Bogens Blade og midt paa hver Linie.
Ogsaa rødt Lys kan »Cucujo «en udsende; men det ser man som Regel kun, naar
den flyver, thi det udstraaler fra dens Underside, ved Bagkroppens Grund. »Tæn-
der« den samtidig baade sine grønne og røde »Lamper«, bliver Virkningen særlig
glimrende — tilmed paa en saa flatterende Baggrund som de mørke Tropenætter.
Hvorledes Lyset egentlig dannes, og om det nærmest har Betydning som Lok-
kemiddel for det andet Køn — i Lighed med det beskedne Skær hos vor St. Hans
Orms — eller det, særlig hos de lysende Blødvinger, tjener som Advarselssignal
over for Insektædere-----ja herom synes Anskuelserne endnu delte.
ÆRTEBILLEN
BLANDT vore skadelige Biller er der en Gruppe Smaabiller (Bruchidae), hvis
Larver har kastet deres Forkærlighed paa Bælgplanternes Frø og derfor, hvor
de optræder i større Mængde, kan være højst generende for Landmændene og for
Gartnerne.
Den her fotograferede Repræ-
sentant for Familien, Bruch us pisi,
hjemsøger specielt vore Ærter, og
ikke mindst af den Grund, men
ogsaa fordi dens Livshistorie i sig
selv er interessant, fortjener den
vor Opmærksomhed.
Ærtebillen er et lille, højst Vs
cm langt, ægformigt Væsen, hvis
diskrete, mørke Farvetegning kun
oplives ved nogle hvidlige Pletter,
hvoraf særlig et Tværbaand over
Dækvingerne gør sig bemærket.
Naar Ærterne blomstrer, svær-
mer Hunnerne om dem og lægger
smaa, ravgule Æg paa de endnu
ganske uudviklede Bælge samtidig
med, at de sidste visnede Kron-
blade falder. Den lillebitte Larve,
der kommer ud, har paa sine Ben
korte Torne, der hjælper den til
at hage sig godt fast, medens den
har travlt med at gnave sig ind i
Bælgen. Er Ærterne i denne endnu
for lidt udviklede, forbliver Lar-
ven en Tid lang ude i Bælgens Væg,
ÆRTEBILLEN (BRUCHUS PISI'), STÆRKT FORSTØRRET.