Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
396 UNIVERSETS UNDERE springende Bevægelser, der har skaffet dem det gængse Navn Vandlopper, skønt de intet har tilfælles med rigtige Lopper udover det at være Leddyr. Meget nær- mere er de beslægtede med Hummere og Krabber, thi sammen med et Utal af overvejende fritsvømmende, men delvis ogsaa fastsiddende og snyltende Former udgør de den rige Afdeling inden for Krebsdyrene, man sammenfatter med Beteg- nelsen Smaakrebs. Ikke blot de egentlige Vandlopper, Kopepoderne, hører hertil, men ogsaa de smaa Dafnier og Muslingekrebs. Har man en nogenlunde god Lupe eller et blot svagt forstørrende Mikroskop, DEN ALMINDELIGE VANDLOPPE (CYCLOPS), FORSTØRRET. Dette er den i vore ferske Vande hyppigst optrædende Form. De springende Svømmebevægelser udføres af Følehornene. T. h. en Hun med Æggesække. vil man kunne tilbringe mangen en Time paa fornøjelig Maade med at iagttage disse nydelige Smaadyrs brogede Verden med dens Mangfoldighed af ejendom- melige Former. Dyrene er det som sagt let nok at forskaffe sig; — ikke alene vore ferske Vande, ogsaa Havet rummer en saadan Vrimmel af dem, at Undersøgelses- materialet næsten kan kaldes uudtømmeligt. Det er da ogsaa denne massevise, i Individantal ganske overvældende Optræden, der betinger disse i sig selv saa ube- tydelige smaa Krebsdyrs overordentlige Rolle i Naturen som Næringsgrundlag for Fiskelivet, ja selv for de store Bardehvalers, Grønlandshvalens og mange andre Kæmpehvalers Eksistens. For Havets Vedkommende er det navnlig Kopepoderne, der i den Henseende har Betydning, idet de til Tider og paa store Omraader kan danne saa tætte Stimer, at Vandet faar Farve deraf. I Søer og Damme maa de egentlige Vandlopper dele Rollen som en af Fiskelivets vigtigste Næringskilder med Dafnierne og, om end i ringere Grad, med Muslingekrebsene. Ligesom Land-