Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
398
UNIVERSETS UNDERE
MÆRKELIGE FAARERACER
T^\E mange forskellige Husdyrracer, Mennesket rundt om paa Jorden har knyt-
tet til sig, nedstammer som bekendt fra et forholdsvis ringe Antal oprindelige
Arter. Kun de færreste vildt levende Dyr har vist sig egnede til at tæmmes og
gøres til Genstand for et Racevalg, som i adskillige Tilfælde har omskabt Stam-
arten saa stærkt, at Resultaterne nærmest synes at falde ind under Begrebet Mis-
dannelser.
I et Værk om Naturens mange Vidundere bør imidlertid ogsaa den Slags Eks-
travagancer om-
tales; thi ogsaa
de falder inden
for Naturens
Rammer, ad hvor
kunstig Vej de end
kan være opstaa-
ede. »Unaturlige«
er de kun i den
Forstand, at man
ikke genfinder
dem ude i den
vilde, oprindelige
Natur; men det
er dog Naturen
selv, der har fo-
stret de første An-
læg, som blev det
Grundlag, hvor-
paa senere Men-
nesket arbejdede
videre gennem sit
Racevalg. Alt,
hvad Mennesket
har gjort, er, at det med en bestemt Plan for Øje har fremmet visse oprindelige
Anlægs Udvikling paa Bekostning af andre, mindre formaalstjenlige, — eftersom
Racevalgets Maal nu var at opelske en for Mennesket nyttig Egenskab eller blot
som Kuriositet at drive en eller anden lille Afvigelse i Dyrets Ydre frem til dens
mest barokke Ekstrem.
I Tamfaarets mange Racer har vi en god Illustration til dette Forhold. Kun faa
Husdyr har i den Grad som Faaret været gunstige for Menneskets Racevalg. Fra
ældgammel Tid møder vi det som Husdyr, og i tre forskellige Egne afjorden, Eu-
ropa, Asien og Afrika, har Racevalget haft det under sin omformende Indflydelse.
Allerede hos Pælebygningsfolkene i Schweiz træffer vi det ældste europæiske Tam-
faar, det lille Mosefaar (Ovis palustris), hvis Horn ligner Gedebukkens, og hvis
lidet afvigende Efterkommere man endnu kan finde i Berner Oberland. Og i Sten-
reliefferne fra den babylonisk-assyriske Kulturperiode ser vi de ældste Afbildnin-
ger af en anden Race, Fedthalefaaret. Snart har det været Ulden, snart Kødet eller
Mælken, hvorpaa Mennesket har lagt særlig Vægt; eller det har været en paa-