Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
398 UNIVERSETS UNDERE MÆRKELIGE FAARERACER T^\E mange forskellige Husdyrracer, Mennesket rundt om paa Jorden har knyt- tet til sig, nedstammer som bekendt fra et forholdsvis ringe Antal oprindelige Arter. Kun de færreste vildt levende Dyr har vist sig egnede til at tæmmes og gøres til Genstand for et Racevalg, som i adskillige Tilfælde har omskabt Stam- arten saa stærkt, at Resultaterne nærmest synes at falde ind under Begrebet Mis- dannelser. I et Værk om Naturens mange Vidundere bør imidlertid ogsaa den Slags Eks- travagancer om- tales; thi ogsaa de falder inden for Naturens Rammer, ad hvor kunstig Vej de end kan være opstaa- ede. »Unaturlige« er de kun i den Forstand, at man ikke genfinder dem ude i den vilde, oprindelige Natur; men det er dog Naturen selv, der har fo- stret de første An- læg, som blev det Grundlag, hvor- paa senere Men- nesket arbejdede videre gennem sit Racevalg. Alt, hvad Mennesket har gjort, er, at det med en bestemt Plan for Øje har fremmet visse oprindelige Anlægs Udvikling paa Bekostning af andre, mindre formaalstjenlige, — eftersom Racevalgets Maal nu var at opelske en for Mennesket nyttig Egenskab eller blot som Kuriositet at drive en eller anden lille Afvigelse i Dyrets Ydre frem til dens mest barokke Ekstrem. I Tamfaarets mange Racer har vi en god Illustration til dette Forhold. Kun faa Husdyr har i den Grad som Faaret været gunstige for Menneskets Racevalg. Fra ældgammel Tid møder vi det som Husdyr, og i tre forskellige Egne afjorden, Eu- ropa, Asien og Afrika, har Racevalget haft det under sin omformende Indflydelse. Allerede hos Pælebygningsfolkene i Schweiz træffer vi det ældste europæiske Tam- faar, det lille Mosefaar (Ovis palustris), hvis Horn ligner Gedebukkens, og hvis lidet afvigende Efterkommere man endnu kan finde i Berner Oberland. Og i Sten- reliefferne fra den babylonisk-assyriske Kulturperiode ser vi de ældste Afbildnin- ger af en anden Race, Fedthalefaaret. Snart har det været Ulden, snart Kødet eller Mælken, hvorpaa Mennesket har lagt særlig Vægt; eller det har været en paa-