Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
404
UNIVERSETS UNDERE
NØGNE HAVSNEGLES FARVEPRAGT
MANGE Dyregrupper, der netop i særlig Grad udmærker sig ved Skønhed, er
ganske ukendte for de fleste Mennesker, — og en af dem er Havets nøgne
Snegle, om hvis Farvepragt hosstaaende Tavle giver en tilnærmelsesvis Forestilling.
NØGNE HAVSNEGLE AF SLÆGTEN DENDRONOTUS.
De grenede Vedhæng- paa Ryggen indeholder Udposninger fra Leveren. De tjener
som Gæller og bidrager desuden til at skjule Dyrene mellem Tangen.
For den almindelige Be-
vidsthed bliver Begrebet
nøgne Snegle enstydigt
med de kedeligt udseende,
graa og sorte Landsnegle,
vi alle kender fra vore
Marker og Skove; og tæn-
ker vi paa Farvepragt hos
en Snegl, melder sig uvil-
kaarlig Billedet af de eks-
otisk brogede »Konkylier«,
vi har samlet paa, eller
hvis Farvespil vi i det
mindste ofte har beun-
dret. At der i vore egne
Have og i endnu højere
Grad i de varme Have
lever Snegle, der trods de-
res Nøgenhed bærer en
lige saa rig Farvepragt til
Skue, aner kun de færre-
ste.
Grunden dertil er for
det første den simple, at
disse Dyr ikke som deres
skalbærende Frænder eg-
ner sig til Opbevaring i
almindelige Samlinger, ef-
tersom deres Farver taber
sig i Sprit, og deres Skøn-
hed dermed udslettes; —
men der er ogsaa en an-
den Aarsag til, at netop
disse smukke Snegle lever
saa ubemærket ude mel-
lem Kystens Stene, Tang
og Dyr, nemlig den, at
deres Farvespil ofte har-
monerer saa nøje med deres Omgivelser og med de Planter og Dyr, hvorpaa de
træffes, at man maa have dem paa endogsaa meget nært Hold for i det hele at
opdage dem.
Ligesom de Fisk, der holder til ved Tropehavenes Koralrev, netop dér, i deres
naturlige Milieu maa være brogede — jo mere, des bedre — for ikke at blive