Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
404 UNIVERSETS UNDERE NØGNE HAVSNEGLES FARVEPRAGT MANGE Dyregrupper, der netop i særlig Grad udmærker sig ved Skønhed, er ganske ukendte for de fleste Mennesker, — og en af dem er Havets nøgne Snegle, om hvis Farvepragt hosstaaende Tavle giver en tilnærmelsesvis Forestilling. NØGNE HAVSNEGLE AF SLÆGTEN DENDRONOTUS. De grenede Vedhæng- paa Ryggen indeholder Udposninger fra Leveren. De tjener som Gæller og bidrager desuden til at skjule Dyrene mellem Tangen. For den almindelige Be- vidsthed bliver Begrebet nøgne Snegle enstydigt med de kedeligt udseende, graa og sorte Landsnegle, vi alle kender fra vore Marker og Skove; og tæn- ker vi paa Farvepragt hos en Snegl, melder sig uvil- kaarlig Billedet af de eks- otisk brogede »Konkylier«, vi har samlet paa, eller hvis Farvespil vi i det mindste ofte har beun- dret. At der i vore egne Have og i endnu højere Grad i de varme Have lever Snegle, der trods de- res Nøgenhed bærer en lige saa rig Farvepragt til Skue, aner kun de færre- ste. Grunden dertil er for det første den simple, at disse Dyr ikke som deres skalbærende Frænder eg- ner sig til Opbevaring i almindelige Samlinger, ef- tersom deres Farver taber sig i Sprit, og deres Skøn- hed dermed udslettes; — men der er ogsaa en an- den Aarsag til, at netop disse smukke Snegle lever saa ubemærket ude mel- lem Kystens Stene, Tang og Dyr, nemlig den, at deres Farvespil ofte har- monerer saa nøje med deres Omgivelser og med de Planter og Dyr, hvorpaa de træffes, at man maa have dem paa endogsaa meget nært Hold for i det hele at opdage dem. Ligesom de Fisk, der holder til ved Tropehavenes Koralrev, netop dér, i deres naturlige Milieu maa være brogede — jo mere, des bedre — for ikke at blive