Universets Undere
II. BIND

414 UNIVERSETS UNDERE ogsaa hændet, at fuldstændige Eksemplarer er strandede paa Kysterne. Man har fundet Kæmper, hvis Krop var 5—6 Meter lang, hvis længste Arme maalte 13 Me- ter, og hvis samlede Legemsvægt ansloges til et Par Tusind Kilogram. NORDLYS. HVOR forskellig Virkning paa vort Sind har ikke en mørk Uvejrsnats flakkende Lyn, efterfulgte af Tordenens Bragen, og en klar Frostnats tindrende Nord- lys, der i ophøjet Stilhed svæver paa Himmelbuen som en Glorie. Og dog er begge disse Lysfænomener nært beslægtede. Begge er de elektriske Udladninger i Atmos- færen, for Lynets Vedkommende af akut Natur, for Nordlysets en kronisk Udlad- ning. Saavel spektralanalytiske Undersøgelser som direkte Eksperimenter har be- kræftet denne Opfattelse, og det er nu den almindelige Antagelse, at Polarlys — baade Nordlyset (Aurora borealis) og Sydlyset (Aurora australis) — skyldes saa- SYDLIGT POLARLYS I DRAPERIFORM kaldte Kathodestraaler, der udgaar fra Solen, med den som Energikilde, og forplan- ter sig gennem det lufttomme Verdensrum som uhyre smaa elektriske Partikler. Hvor disse Kathodestraaler naar ind til vor Jords magnetiske Felt, danner der sig i de høje, stærkt fortyndede Luftlag over vor Klodes Poler Grup- per af Kathodestraaler, der paany udsender Bistraaler til alle Sider, — og derved op- staar da de pragtfulde Lys- fænomener i Atmosfæren, vi kalder Polarlys, fordi de hyp- pigt forekommer i Nærheden af Jordens magnetiske Poler, om de end ogsaa tit kan vise sig paa lavere Breddegrader. At Solen er Polarlysets Ener- gikilde, fremgaar ikke blot af dets efter Solens Stilling vekslende Styrke, men især af den nøje Overensstemmel- se, der er i Solpletternes og Polarlysets periodiske Optræ- den. Med omtrent elleveaari- ge Perioder foregaar paa So- len de mægtige Udbrud, der viser sig for os som de i tid- ligere Artikler skildrede Sol-