Universets Undere
II. BIND

422 UNIVERSETS UNDERE gælder det samme om Middelhavet, hvis enkel- ÆLDRE STRANDLINIE, der viser, at Kysten har hævet sig- over det oprindelige Niveau. te Afdelinger — det to- skanske Hav, joniske Hav osv. — er en fort- løbende Række, ca. 4000 Meter dybe Kedelbrud. Paa samme Maade op- stod de indtil over 7000 Meter dybe Randhave mellem Asiens nuværen- de Østkyst og dets op- rindeligeKyst, den stærkt vulkanske j apansk-ostin- diske Ørække; og paa samme Vis fremkom og- saaAmerikas Middelhav, det over 6000 Meter dybe karaibiske Hav og den meksikanske Havbugt; ogsaa her er de nuværende Kyster og Øer Rande og Randstumper, der er bievne staaende uden om det skaalformige Brudomraade. Saadanne mægtige, Tusinder af Meter dybe Sænkninger er dog ikke foregaaet paa een Gang, men gennem en lang Række smaa, pludselige Sænkninger, hvorved de Jordskorperystelser skete og sker, som vi kalder Jordskælv. Der eksisterer imidlertid en anden Gruppe Bevægelser af Jordskorpen, som skyldes den fortsatte Afkøling af dens Kærne, og som ligeledes har grebet mæg- tigt ind i Udformningen af vor Klodes Overflade — nemlig de Foldninger af Jord- BASALTSØJLER, fremkomne ved den ildflydende, vulkanske Masses Størkning. (Sml. den berømte Fin- galshule paa Øen Staffa). skorpen, der maatte bli- ve Resultat af Afkølin- gen. Idet den flydende Jordkærnes Rumfang formindskes under Afkø- lingen, bliver Jordskor- pen for stor til at slutte dertil, og der vilde frem- komme aabentRum mel- lem den og Kærnen, hvis Skorpen ikke gav efter for de Spændinger, der opstaar i den. Jordskor- pens egen Tyngde vil be- virke, at den maa synke, alt som Kærnen skrum- per ind, men derved maa opstaa vandrette Side- tryk, som presser Jord- skorpens mindst mod-