Universets Undere
II. BIND

426 UNIVERSETS UNDERE Afsnit afjordens Historie, overtyde os. Uralkæden i Europa og Alleghanybjærgene i Amerika er Eksempler paa saadanne ældre Foldninger af Jordskorpen, og enhver ved, at ingen af disse Kæder nu til Dags rummer Alpernes vilde Formskønhed. Ja, meget gamle Foldningskæder kan endog være bievne i den Grad udnivellerede ved Luftens, Vandets og Isens Nedbrydningsarbejde, at Landets Overflade nu er ganske jævn, og kun dets forskellige Jordlags Stillinger vidner om tidligere Bjærg- kædedannelser. Kun lidet er der tilbage af den oprindelige Majestæt i Bjærglandskaber som Harzen, Schwarzwald, Vogeserne, de midtfranske Bjærge og Bretagne; — og dog hævede disse Dele af Europa sig i længst henfarne Jordperioder op som vældige Folder, thi de tilhører et ældgammelt Foldningsbælte, hvoraf Luftens og Vandets Bortgnavning kun har ladet »Rødderne« tilbage. I disse Rødder er der endda yder- ligere dannet Huller, idet store Partier er sunkne i Dybet ved de før omtalte Brud og Sænkninger af Jordskorpen, og Luft og Vand har gnavet videre paa Resten. Kun nogle Rodstumper er nu tilbage som Horstdannelser og lave Brudbjærge, hvis Gruppering er saa uregelmæssig og regelløs, at disse »Denudationsbjærge«s oprin- delige Forløb som sammenhængende Folder er saare utydeligt. De mellemeuropæiske Bjærge er da det gamle Ansigt med de udviskede Træk, — Alperne og Sydeuropas Kæder derimod det unge, skarpt markerede Ansigt paa Europakontinentets Janushoved. HUNDESTEJLENS FRIERI NÆST efter Vandedderkopperne er der ingen af de ferske Vandes Dyr, man kan have saa megen Fornøjelse af at holde i Akvarium som vore ganske al- mindelige Hundestejler. De traditionelle Guldfisk er kedsommelige, sammenlignet med de altid liv- DEN TREPIGGEDE HUNDESTEJLE OG DENS REDE. Medens denne Art bygger sin Rede paa Bunden, mere eller mindre tildækket med Sand Og- Grus, ophænger den tipigg-ede Hundestejle en rund eller pølsedannet Rede paa Vandplanterne, skjult mellem disse. lige og tempera- mentsfulde Hun- destejler, hvis Fø- lelsesliv i Par- ringstiden svin- ger mellem Ha- dets og Elskovens Yderpoler og gi- ver sig saa vold- somme Udslag, at den for en Fisk gængse Betegnel- se »koldblodig« her næsten synes en Paradoks. Hvad Pragt an- gaar, kan desu- den selv den mest gyldne Guldfisk ikke maale sig