Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
430 UNIVERSETS UNDERE Æggene, og her forbliver ogsaa Ungerne, indtil de som fuldt udviklede Miniatur- udgaver af de voksne Frøer hopper fra deres Faders Mund ud i den store Verden. Fødselshjælperfrøen i Frankrig og Sydeuropa viser et andet Eksempel inden for Padderne paa, at Hannerne tager sig af Æggenes Udklækning; — men rigtignok er Forholdet her betydelig simplere end hos Darwins Frø, idet Fødselshjælper- Hannen ligesom Pipa-Hunnen nøjes med at bære Æggene udvendigt paa sig. I Modsætning til de fleste Frøer og Tudser, der gyder deres Æg i Vandet, gaar Fødselshjælperfrøens Hun op paa Land, naar Æglægningstiden nærmer sig. Om- klamret af Hannen gyder hun 20—50 Æg, der er forenede i en lang, slimet Perle- snor, som Hannen, efter først at have befrugtet Æggene, vikler om sine Bagben, omtrent som om den vandt Garn. Samtidig skubber den dette ejendommelige Garn- nøgle saa højt op som muligt, indtil det tilsidst hviler paa Lænden, hvor det lig- ner et stort, uregelmæssigt Bundt. Belæsset med sin dyrebare Byrde søger Hannen tilbage til sit sædvanlige Skjul i et Jordhul, et Stendige el. 1., hvor den tager Op- hold, indtil Ungerne efter henved tre Ugers Forløb er udklækkede. For at undgaa, at Æggene skal tørre ind, gaar den omhyggelige Fader kun ud om Natten, naar den skal søge Føde; og er Græssets Dug ikke tilstrækkeligt til at holde Æggene fugtige, lader han dem nu og da gennemblødes grundigt ved, at han tager sig et Bad i den nærmeste Dam. Her søger han ogsaa hen, naar Ud- klækningstiden er omme. De smaa Haletudser baner sig da Vej gennem det ind- skrumpede Slimhylster og forlader deres Faders Ryg for nu at klare sig paa egen Haand ude i Vandet. Ligesom andre spæ- de Haletudser har de endnu ikke Lemmer, men derimod afvi- ger de fra dem ved ikke at have udven- dige Gæller. Disse er allerede inden Ud- klækningen ombytte- de med indre Gæller, der jo saa senere igen viger for Lun- gerne. Fødselshjælperfrø- en er beslægtet med den tidligere omtalte Klokkefrø. Dens kortbenede, tudselig- nende Legeme, dens uanselige, mørke Jordfarve og dens vortede Hud gør den kun lidet tiltrækken- de af Ydre; men en egen Charme faar Hannerne dog ved, FØDSELSHJÆLPERFRØ, HAN, med Æggesnor vundet op over Lænden.