Universets Undere
II. BIND

42 UNIVERSETS UNDERE En halv Snes Dage tilbringer Puppen i Vandet. Snart svømmer den om, benyt- tende sin krumbøjede Bagkrop som Vrikkeaare, snart tager den Luft- og Solbad oppe i Overfladen, hvor den ligesom Larven holder sig flydende med Aandedræts- rørene hvilende i selve Vandskorpen. Men dens Stilling er en anden: den staar ikke »paa Hovedet«, thi det vilde gøre det umuligt for den senere udkrybende Myg at komme levende ud. De to Aanderør, Puppen har, stikker som et Par lange, ørenlignende Vedhæng PARTI AF EN HAN-MYGS FØLEHORN. frem paa Rygsiden af den stærkt opsvulmede Forkrop, og da det er dennes Hud, der revner i Ryggen, naar det fuldt udviklede Insekt skal ud og leve sit Luftliv, maa det nødvendigvis ogsaa være den, der ligger oppe i Overfladen. I modsat Fald vilde det udkryben- de, flyvefærdige Insekt drukne netop i det Nu, da det skulde ombytte Vandets Element med Luftens. Svømning med Flugt. Naar dette betyd- ningsfulde Øjeblik ind- træder, følger nogle Mi- nutter, hvori den unge Myg faar travlt med at skubbe sig ud og til Vejrs fra den revnede Ham, der flyder paa Vandet som et skrøbeligt Fartøj. Forsigtigt hales og stræk- kes de endnu bløde, lidt ubehjælpsomme Ben og tynde Vinger, der laa sammenfoldede, tæt pressede ind til Kroppen. Tidspunktet er skæbne- svangert, thi det gælder om at holde Balancen, at ikke et pludseligt Vindstød skal slynge den spæde Myg omkuld og lade den ynkeligt drukne netop nu, da dens Til- værelse skal kulminere i et kortvarigt, men intensivt Liv oppe i Luftens Regioner. Er Krisen vel overstaaet, og Huden har faaet lidt Tid at hærdnes, saa dens Muskler kan arbejde, bredes Vingerne til Flugt, — og det gaar ind mod Eng og Skov, hvor Tusinder af jævnaldrende Myg træder deres graciøse Dans paa flors- tynde, dunede Vinger, der under Mikroskop — som paa Brudstykkefotografiet her — frembyder et henrivende Syn. Det samme gælder forøvrig om mange andre Dele af Myggens elegant formede Krop og Lemmer, — ikke mindst de fjerformigt