Universets Undere
II. BIND

MALKENDE MYRER 69 sig i Begyndelsen ganske rolig, men pludselig kommer der Liv i den, Bagkroppen løftes til Vejrs, og ud træder en klar gullig Draabe, som Myren hurtigt og begær- ligt opslikker, hvorefter den igen giver sig til at stryge videre, indtil Bladlusen er »udmalket«. Naar Myren mærker, at dette er Tilfældet, gaar den til en næste Blad- lus, og saaledes bliver den ved, indtil den har faaet sin Kro saa fyldt, at denne er ganske udspilet. Hvorpaa den vender hjem til Boet for dér at uddele søde Gaver. Længe troede man, at »Mælken« var et Sekret, der udsondredes af de to smaa Rør, der sidder paa Bladlusenes Bagkrop; men det er nu godtgjort med Sikkerhed, at det ganske simpelt er Bladlusenes Ekskremen- ter, Myrerne saa ivrigt ef- tertragter. Disse Ekskre- menter indeholder rigelige Mængder af Sukker og sandsynligvis ogsaa andre værdifulde Stoffer, efter- som Bladlusene kun delvis fordøjer den Næring, der saa rigeligt tilflyder dem fra Planterne. At Myrerne ved deres stadige Bestrygning og Kil- dren med Følehornene i væsentlig Grad befordrer Bladlusenes Udtømmelser, er givet, thi naar der ingen Myrer er tilstede, afgives Ekskrementerne ikke nær saa hyppigt, og desuden sker Udtømmelsen paa en ganske anden Maade: Blad- RODSNYLTENDE BLADLUS, der lever i »Symbiose« med Myrer og aldrig findes udenfor disses Reder. lusenes Færd og Stilling minder da om en Hest, der stalder, Vædsken sprøjtes ud paa Bladet, hvor den efterhaanden frembringer det bekendte glinsende og klæbrige Overtræk, man kalder »Honningdug«. Det er let forstaaeligt, at Myrerne yder de smaa, for dem saa nyttige Dyr al mulig Beskyttelse mod deres Forfølgere, og i mange Tilfælde slæber de lige saa godt Bladlusene som deres egen Yngel i Sikkerhed ned til de underjordiske Rum, naar der er Fare paa Færde; eller de bygger faste Volde eller hele hvælvede »Blad- lus-Pavilloner« om deres »Kvæghjorde«. Ogsaa Bladlusenes Æg tages ofte i For- varing og Pleje, og dette gælder ikke blot for de Bladlus’ Vedkommende, der lever paa Rødderne, men ogsaa for de paa Barken og Bladene levende Former, hvis Overvintringsæg Myrerne om Efteraaret bærer ned i Boet, hvor de gemmes til næste Foraar. Naar da den nye Generation af unge Bladlus udvikles, anbringer Myrerne hele Kuldet paa de Planter, der egner sig bedst til dets Næring. Koerne sættes med andre Ord paa Græs! Særlig intimt er Forholdet mellem Myrerne og de paa Planterødderne levende Bladlus, idet disse til Stadighed lever i en Slags underjordiske Stalde, hvor Myrerne