Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
Kap. 12. Ernæringsskuddets sædvanlige Former.
Blomster, naar saadanne overhovedet udvikles [109, 110; sammen-
lign Langskuddet Fig. 108]. Graapoppelen har ligeledes fler-
aarige, 2—3 Fod lange Dværggrene, der normalt afkastes om
Høsten og Vinteren [113, 114]. Hos Berberis ere Bladene paa det
forlængede Hovedskud omdannede til Torne og saaledes ikke assimila-
tionsdygtige [134, S. 129], men deres Axelknopper udvikles allerede
samme Aar som Moderskuddet til Dværggrene med Løvblade;
113
114
Fig.113. En 16-aarig
Dværg gren afGraa-
poppel (Populus ca-
nescens) i | nat. St.
Den er afkastet ved
en regelmæssig Ar-
flade, der sees af-
bildet i nat. Stør-
relse i Fig. 114.
(Ørsted.)
kaste regelmæssigt hver Høst alle
Blomsterstandene sidde paa
Dværggrenene. Hos vore al-
mindelige Frugttræer (Æble,
Pære, Kirsebær) udvikles
Blomst ogFrugt kun paa Dværg-
grene, de saakaldte Spore- eller
Frugtgrene [111, 112]. I det
Hele er det Reproduktive ofte
lige saa stærkt fremtrædende
hos Dværg-grenene, som det
Vegetative er tilbagetrængt, og
Blomster eller Blomsterstande
bæres ofte netop af Dværg-
grene.
En egen Art af Dværg-
grene er »Kladodierne«, om
hvilke nedenfor (S. 105 ft).
Af de træagtige Planter
ere nogle stedsegrønne,
d. e. Løvbladene blive siddende
grønne og levende et eller
flere Aar (de fleste Naaletræer,
Kristtorn (Ilex), og mange
tropiske Træer); andre ere
derimod løvfældende og af-
Løvblade.
Om Vinteren ere Stammen og Grenene fyldte med Oplags-
næring (Stivelse, Fedt) i Marv, Ved og Bark; i Løvspringstiden
opløses (under Sukkerdannelse) og bruges en Del af dette ForraacL
For den træagtige Plante er Frøet i Regelen det væsentligste
eller eneste Formeringsorgan; den blomstrer ofte sent og ikke hvert
Aar, men har i sine Stænglers lange Varighed et Middel, der