Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
Kap. 13. Mindre sædvanlige Former af Ernæringsskud.
liniedannede, trinde, sammenrullede Blade hos mange Græsser, o. s. v.)
eller Bladløshed (d. e. Undertrykkelse af Bladene til fysiologisk
værdiløse smaa Skæl). I sidste Tilfælde overtager Stænglen det
ellers Bladene tildelte Assimilationsarbejde (»de risdannede Skud«
hos Genista- og Spartium-Arter, Casuarina, Ephedra, o. s. v.).
Mange andre Forhold, saasom Dannelsen af Dækhaar m. ni. hore
herhen; de omtales nærmere i den »økologiske Plantegeografi«.
Hos Torhedsplanter ere Bladene ofte rettede stejlt opad,
hvilket medfører, at Solstraalerne træffe dem under spidse Vinkler,
hvorved deres opvarmende, Fordampningen fremmende Virkning
svækkes. Herhen høre ogsaa »Kompasplanter«, hvis Blade staa
paa Højkant i Meridianen.
8. Saftplanter (Sukulenter) danne den anden Gruppe, idet
de udvikle egne Væv, der fyldes med Vand eller med slimagtig Saft,
som holder stærkt paa Vandet. Følgen bliver, at de vandfyldte
Dele blive tykke, kjødfnlde, mere eller mindre enkle og plumpe i
Form. Saftplanterne ere næsten alle fleraarige, en Slags Mellem-
former mellem Træer og Urter (se S. 85) og høre navnlig til føl-
gende to Kategorier:
9. Blad-Saftplanter have tykke, saftrige Blade, ofte
halvtrinde eller prismatiske, eller kun lidet bredere end tykke,
udelte, helrandede, ustilkede, og siddende paa en oftest kortleddet
Stængel, som ikke har nogen paafaldende Tykkelse. Hermed følger,
at Bladene ofte ere rosetstillede og vendte til mange Sider, f. Ex.
Husløg (Sempervivum), Echeveria, Arter af Aloe og Mesem-
Irianthemiim. Blad-Saftplanterne fjærne sig meget mindre fra den
sædvanlige Skudbygning end
2. Stængel-Saftplanter. Hos disse ere Stænglerne
saftrige, kjødfnlde, søjle- eller kugleformede [121, S. 112] og, indenfor
det i hele Omkredsen anbragte tynde Lag af Grønvæv, farveløse, rige
paa Slim og Saft. Blade anlægges vel paa Stængelspidserne, men
udvikles saa ikke videre og forsvinde snart helt, eller de blive til
Haar, Pigge eller Torne; den ældre Stængel er derfor blad-
løs [121 C, S. 112], Hos Saftplanterne i det Hele, men navnlig hos
Stængel-Saftplanterne, er Overfladen formindsket i Forhold til det
sædvanlige Skuds. Hvis den forøges ved fremspringende Dele, saa
er det i alt Fald ved tykke Ribber, Vorter o. lign. (Cereus, Echi-
nopsis, Mammillaria o. a. Kakteer, kaktuslignende Euphorbia-
Arter, Stapelia).