Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
108 Kap. 13. Mindre sædvanlige Former af Ernæringsskud. former, den Omstændighed, at de fleste have Blomsterne ovenover Vandet, og det, at nogle endnu formaa at danne Landformer. De fleste af de ovennævnte Ejendommeligheder ere tydelige Tilpas- ninger til Livet i Vand. S2. Epifyter kaldes de Planter, der leve fasthæftede paa andre Planter uden at tage Næring fra dem, f. Ex. mange Mosser og Likener. Epifyter ere saaledes meget forskj ellige fra Parasiter, da disse tage Næring fra den Plante, paa eller i hvilken de leve. Epifyter findes især i de tropiske Lande, der have stor Luftfugtighed og megen Nedbør, og optræde her med en stor Mangfoldighed af Former, hørende til mange forskjellige Fa- milier, lige fra Mosser, Laver, Bregner og andre Sporeplanter til højt organiserede En- og Tokimbladede, især: Bromeliaceer og Kakteer (i Amerika), Orkideer, Piperaceer o. s. v. Det er mest paa Stammerne og Grenene, at de fæste sig, men i den tropiske Regnskov tage mange endog Plads paa de længe levende Løvblade. I Skudbygning ere de paa forskjellig Vis særligt tilpassede til deres Voxested, paa hvilket det navnlig inaa være dem vanskeligt at skaffe sig Vand og mineralsk Næring, og mange Ligheder frem- byde cle derfor med de til Jorden bundne Tørhedsplanter. Der findes blandt dem bande Stængel- og Blad-Saftplanter; de ere ved Hudens Bygning- værnede mod for stærk Fordampning og visne vanskeligt, ganske som de egentlige Tørhedsplanter; de have ofte egne Midler til at opfange Nedbøren og uorganiske eller organiske Smaadele, der kunne tjene til Næring, og de maa desuden have særlige Indretninger til at holde sig fast med. Alt dette indvirker paa Skudbygningen; men Mangfoldigheden af Skudformer er saa stor, at intet Almindeligt kan siges. Andre afvigende Skudformer omtales i det Følgende: Slyng- traad (S. 124), Torne (S. 128) o. s. v. S3. Ungdoms-Skud. Bladfølgen paa Primskuddet, der ud- vikler sig ved Frøets Spiring, er sædvanlig følgende: efter Kim- bladene følge »Primærbladene« (ogsaa kaldte: Primordialbladene), d. e. Løvblade med andre, nemlig enklere Former end de følgende Løvblade, en Slags Overgangsblade til disse, f. Ex. hos Asken usammensatte, hos Lønnen udelte; men lidt efter lidt fremkomme mere og mere differentierede Løvblade, og med saadanne fort- sætter Skuddet, bortseet fra den Bølgegang og Synken ned til Knopskæl, som findes hos Skuddene af de træagtige Planter i Overensstemmelse med Aarstidernes Vexel, indtil det maaske