Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
Kap. 13. Mindre sædvanlige Former af Ernæringsskud.
former, den Omstændighed, at de fleste have Blomsterne ovenover
Vandet, og det, at nogle endnu formaa at danne Landformer. De
fleste af de ovennævnte Ejendommeligheder ere tydelige Tilpas-
ninger til Livet i Vand.
S2. Epifyter kaldes de Planter, der leve fasthæftede paa
andre Planter uden at tage Næring fra dem, f. Ex. mange
Mosser og Likener. Epifyter ere saaledes meget forskj ellige fra
Parasiter, da disse tage Næring fra den Plante, paa eller i hvilken
de leve. Epifyter findes især i de tropiske Lande, der have stor
Luftfugtighed og megen Nedbør, og optræde her med en stor
Mangfoldighed af Former, hørende til mange forskjellige Fa-
milier, lige fra Mosser, Laver, Bregner og andre Sporeplanter
til højt organiserede En- og Tokimbladede, især: Bromeliaceer og
Kakteer (i Amerika), Orkideer, Piperaceer o. s. v. Det er mest
paa Stammerne og Grenene, at de fæste sig, men i den tropiske
Regnskov tage mange endog Plads paa de længe levende Løvblade.
I Skudbygning ere de paa forskjellig Vis særligt tilpassede til
deres Voxested, paa hvilket det navnlig inaa være dem vanskeligt
at skaffe sig Vand og mineralsk Næring, og mange Ligheder frem-
byde cle derfor med de til Jorden bundne Tørhedsplanter. Der
findes blandt dem bande Stængel- og Blad-Saftplanter; de ere ved
Hudens Bygning- værnede mod for stærk Fordampning og visne
vanskeligt, ganske som de egentlige Tørhedsplanter; de have ofte
egne Midler til at opfange Nedbøren og uorganiske eller organiske
Smaadele, der kunne tjene til Næring, og de maa desuden have
særlige Indretninger til at holde sig fast med. Alt dette indvirker
paa Skudbygningen; men Mangfoldigheden af Skudformer er saa
stor, at intet Almindeligt kan siges.
Andre afvigende Skudformer omtales i det Følgende: Slyng-
traad (S. 124), Torne (S. 128) o. s. v.
S3. Ungdoms-Skud. Bladfølgen paa Primskuddet, der ud-
vikler sig ved Frøets Spiring, er sædvanlig følgende: efter Kim-
bladene følge »Primærbladene« (ogsaa kaldte: Primordialbladene),
d. e. Løvblade med andre, nemlig enklere Former end de følgende
Løvblade, en Slags Overgangsblade til disse, f. Ex. hos Asken
usammensatte, hos Lønnen udelte; men lidt efter lidt fremkomme
mere og mere differentierede Løvblade, og med saadanne fort-
sætter Skuddet, bortseet fra den Bølgegang og Synken ned til
Knopskæl, som findes hos Skuddene af de træagtige Planter i
Overensstemmelse med Aarstidernes Vexel, indtil det maaske