Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
Kap. 17. Metamorfose.
talt; ogsaa Haarets Tilpasning til mange Slags Arbejde er om-
talt (S. 83).
Her skal endnu anføres nogle Exempler paa, at samme
Funktion udføres af forskjellige Grundorganer.
Rodens sædvanlige Arbejde kan overtages ikke blot af
egentlige Rødder (se S. 33), men ogsaa af Mycelier, Rhizo'ider (se
S. 15) og Rodstokke.
Kulsyre-Assimilationen, d. e. Benyttelsen af tilstede-
værende Kulsyre som Næring, kan udføres af alle med Bladgrønt
forsynede Plantedele, og disse kunne være 1) Rødder (Assimila-
tionsroden, se Fig. S. 35); 2) Løvblade (se S. 74); 3) Stængler
(f. Ex. Kladodier, S. 105) og 4) Haar.
At være Amme organ (gjemme Oplagsnæring) kan baade
Koden, Stænglen og Bladet paatage sig; derved opstaa: Rodknolde
(S. 35), Stængelknolde (S. 92), Løgskæl (S. 95), altsaa tykke, »kjød-
fulde« Legemer.
Til Klättring anvendes baade Stængel- og Bladslyngtraade,
baade Rødder og Haar (S. 122).
Paa samme Maacle vil det senere blive omtalt, at baade Høj-
blade, Blosterblade og Støvdragere kunne blive stærkt farvede og
derved henlede Insekternes Opmærksomhed paa Blomsterne;
at forskjellige Legemsdele kunne tjene til Frøspredning’ o. s. v.
Som et Exempel, der nærmere kan omtales paa denne Plads,
kan Tornen tjene.
97. Tornens fysiognomiske Mærke er, at være et
stivt, haardt, spidst, stikkende Legeme; men som Torne
kunne alle fire Grundorganer uddannes.
1. Tornroden er en som Torn uddannet Rod (S. 35).
2. To ru sku dd et er en til Torn omdannet Gren, en Art
Dværggren, som hurtigt standser sin Længdevæxt; dens Væxtpunkt
forhærder, Enden bliver træagtig og stikkende spids, og dens
Blade blive smaa og dø hurtigt; men selv lever den sædvanlig
meget længe [133]. (Ex.: Slaaen (Primus spinosa) og mange
Cratcegus-Arter, Ononis spinosa, Ulex europæus, Hippophae rham-
noides (Sandtidse), Phamnus cathartica, Gieditschia triacanfha). —
Da Tornskuddet er saa uskikket til Assimilationsarbejdet, udvikles der
enten flere Axelknopper end den, der bliver til lorn. 1 illægsknopper,
som derpaa danne Løvskud, f. Ex. lios Gieditschia, hos hvilken der ligger
en hel Række Tillægsknopper nedenfor Tornskuddet; eller en Knop paa
selve Tornskuddet (Knop af 2. Orden) [f i Fig. 133],