Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
128 Kap. 17. Metamorfose. talt; ogsaa Haarets Tilpasning til mange Slags Arbejde er om- talt (S. 83). Her skal endnu anføres nogle Exempler paa, at samme Funktion udføres af forskjellige Grundorganer. Rodens sædvanlige Arbejde kan overtages ikke blot af egentlige Rødder (se S. 33), men ogsaa af Mycelier, Rhizo'ider (se S. 15) og Rodstokke. Kulsyre-Assimilationen, d. e. Benyttelsen af tilstede- værende Kulsyre som Næring, kan udføres af alle med Bladgrønt forsynede Plantedele, og disse kunne være 1) Rødder (Assimila- tionsroden, se Fig. S. 35); 2) Løvblade (se S. 74); 3) Stængler (f. Ex. Kladodier, S. 105) og 4) Haar. At være Amme organ (gjemme Oplagsnæring) kan baade Koden, Stænglen og Bladet paatage sig; derved opstaa: Rodknolde (S. 35), Stængelknolde (S. 92), Løgskæl (S. 95), altsaa tykke, »kjød- fulde« Legemer. Til Klättring anvendes baade Stængel- og Bladslyngtraade, baade Rødder og Haar (S. 122). Paa samme Maacle vil det senere blive omtalt, at baade Høj- blade, Blosterblade og Støvdragere kunne blive stærkt farvede og derved henlede Insekternes Opmærksomhed paa Blomsterne; at forskjellige Legemsdele kunne tjene til Frøspredning’ o. s. v. Som et Exempel, der nærmere kan omtales paa denne Plads, kan Tornen tjene. 97. Tornens fysiognomiske Mærke er, at være et stivt, haardt, spidst, stikkende Legeme; men som Torne kunne alle fire Grundorganer uddannes. 1. Tornroden er en som Torn uddannet Rod (S. 35). 2. To ru sku dd et er en til Torn omdannet Gren, en Art Dværggren, som hurtigt standser sin Længdevæxt; dens Væxtpunkt forhærder, Enden bliver træagtig og stikkende spids, og dens Blade blive smaa og dø hurtigt; men selv lever den sædvanlig meget længe [133]. (Ex.: Slaaen (Primus spinosa) og mange Cratcegus-Arter, Ononis spinosa, Ulex europæus, Hippophae rham- noides (Sandtidse), Phamnus cathartica, Gieditschia triacanfha). — Da Tornskuddet er saa uskikket til Assimilationsarbejdet, udvikles der enten flere Axelknopper end den, der bliver til lorn. 1 illægsknopper, som derpaa danne Løvskud, f. Ex. lios Gieditschia, hos hvilken der ligger en hel Række Tillægsknopper nedenfor Tornskuddet; eller en Knop paa selve Tornskuddet (Knop af 2. Orden) [f i Fig. 133],