Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 19. Celledannelsc og Befrugtning. 145 hver til sin »Pol« af Kjærnen [C, D], og paa hvert Pollegeme ud- straale hen til Kromosomerne talrige, yderst fine, linieformede Strænge, der kaldes Tentraade, fordi de gjøre Kjærnedelings- billedet tenformet [D; D1 er D seet fra en af Polsiderne]. Alle- rede i C iagttages Tentraadene i deres Vorden; cle synes at hid- røre fra Protoplasmaet omkring Pollegemerne. 3) Langs med Tentraadene drages nu hvert Kromosoms ene Halvdel henimod det ene Pollegeme, den anden Halvdel mod det andet: Omordningsstadiet (Metakinesis, E). De senere Trin, F, G, i denne Omordning betegnes ofte som Dobbeltstjærne (Di- asteij. Imidlertid deler hvert Pollegeme sig i to nye. 4) Hver Gruppe af Kromosom-Halvdele forener sig til en ny sammenhængende Kjærnetraad [H], der hver for sig gjennem et Traadnøglestadium, Dobbelt-Noglet (Dispirem, I) gaaer over til den oprindelige, netformede Anordning; en ny Kjærnehinde dannes, Kjærnelegemer optræde atter og Kjæraens Deling er fuldført: to Døttrekjærner ere dannede. Mellem Døttrekjærnerne seer man endnu en Stund, fine »Forbindelsestraade« udspændte [•F—-Hj; muligvis skrive disse sig fra Tentraadene, muligvis fra det oprindelige Kjærnetraadnets Grundmasse. Deres Forhold ved nye Cellevægges Dannelse omtales nedenfor. Den lier skildrede Proces kaldes indirekte Kjærnedeling (Karyokinese) og forløber i alt Væsentligt ens hos Dyr og Planter. Processen medfører øjensynligt, at Kromatinet fordeles s aa ligeligt som muligt mellem Døttrekjærnerne. Ikke sjælden dele Kjærnerne sig simpelthen ved at snøre sig over i to nye, eller derved, at smaa Døttrekjærner afsnøres af Moderkjærnen, som er bleven mere eller mindre uregelmæssig lappet. Man har kakit dette „direkte" Kjærnedeling eller „Fragmentering" af Cellekjærnen; den synes blot at føre til en Formering af Kjærnerne i en Celle, men sjælden eller aldrig at ledsages at Celledeling. 1 alt Fald skeer Kjærnedelingen aldrig paa denne direkte, grove Maade, naar der dannes Celler, som ere i Stand til fortsat Udvikling, men kun i Celler af underordnet Rang. Naar Cellekjærnen har delt sig, skal der i de fleste Til- fælde dannes en Væg, som skiller de to nye Kjærner fra hver- andre. Midt i det ækvatoriale Plan mellem dem seer man smaa Korn samle sig i et tyndt, pladeformet Lag, Cellepladen [141H]; deres kemiske Natur er endnu ikke sikkert kjendt. De smælte snart sammen til en skarpt tegnet Hinde, der rækker over hele det Rum, som Forbindelsestraadene omskrive, og som snart Almindelig Botanik. 3. L’dg. -| n