Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 19. Celledannelsc og Befrugtning.
145
hver til sin »Pol« af Kjærnen [C, D], og paa hvert Pollegeme ud-
straale hen til Kromosomerne talrige, yderst fine, linieformede
Strænge, der kaldes Tentraade, fordi de gjøre Kjærnedelings-
billedet tenformet [D; D1 er D seet fra en af Polsiderne]. Alle-
rede i C iagttages Tentraadene i deres Vorden; cle synes at hid-
røre fra Protoplasmaet omkring Pollegemerne.
3) Langs med Tentraadene drages nu hvert Kromosoms ene
Halvdel henimod det ene Pollegeme, den anden Halvdel mod det
andet: Omordningsstadiet (Metakinesis, E). De senere Trin,
F, G, i denne Omordning betegnes ofte som Dobbeltstjærne (Di-
asteij. Imidlertid deler hvert Pollegeme sig i to nye.
4) Hver Gruppe af Kromosom-Halvdele forener sig til en ny
sammenhængende Kjærnetraad [H], der hver for sig gjennem et
Traadnøglestadium, Dobbelt-Noglet (Dispirem, I) gaaer over
til den oprindelige, netformede Anordning; en ny Kjærnehinde
dannes, Kjærnelegemer optræde atter og Kjæraens Deling er
fuldført: to Døttrekjærner ere dannede. Mellem Døttrekjærnerne
seer man endnu en Stund, fine »Forbindelsestraade« udspændte
[•F—-Hj; muligvis skrive disse sig fra Tentraadene, muligvis fra
det oprindelige Kjærnetraadnets Grundmasse. Deres Forhold ved
nye Cellevægges Dannelse omtales nedenfor.
Den lier skildrede Proces kaldes indirekte Kjærnedeling
(Karyokinese) og forløber i alt Væsentligt ens hos Dyr og Planter.
Processen medfører øjensynligt, at Kromatinet fordeles s aa
ligeligt som muligt mellem Døttrekjærnerne.
Ikke sjælden dele Kjærnerne sig simpelthen ved at snøre sig over
i to nye, eller derved, at smaa Døttrekjærner afsnøres af Moderkjærnen,
som er bleven mere eller mindre uregelmæssig lappet. Man har kakit
dette „direkte" Kjærnedeling eller „Fragmentering" af Cellekjærnen; den
synes blot at føre til en Formering af Kjærnerne i en Celle, men sjælden
eller aldrig at ledsages at Celledeling. 1 alt Fald skeer Kjærnedelingen
aldrig paa denne direkte, grove Maade, naar der dannes Celler, som ere
i Stand til fortsat Udvikling, men kun i Celler af underordnet Rang.
Naar Cellekjærnen har delt sig, skal der i de fleste Til-
fælde dannes en Væg, som skiller de to nye Kjærner fra hver-
andre. Midt i det ækvatoriale Plan mellem dem seer man smaa
Korn samle sig i et tyndt, pladeformet Lag, Cellepladen [141H];
deres kemiske Natur er endnu ikke sikkert kjendt. De smælte
snart sammen til en skarpt tegnet Hinde, der rækker over
hele det Rum, som Forbindelsestraadene omskrive, og som snart
Almindelig Botanik. 3. L’dg. -| n