Den Almindelige Botanik

Kap. 24. Celleformer. 209 meget forgrenet, ved Tværvægge i mange Celler afdelt Traad, der har Spidsevæxt ligesom den encellede Hyfe, idet sædvanlig kun den yderste Celle i hver enkelt af dens Grene er delingsdygtig. Af denne Slags Hyfer dannes alle højere Svampes Legemer; den kaldes »leddelt« i Modsætning til den førstnævnte »ul eddede«. En særegen Hyfe er Mælke cel len. Kap. 25. Væv i Almindelighed. Fig. 202. Hyfevæv fra Marvlaget i Løvet af "Islandsk Mos« (Cetraria islandica). bestemt Ar- et Væv sam- Celler have 176. De færreste Planter ere encellede; i Regelen ere de, og da navnlig alle højere Planter, sammensatte af en uendelig Mængde Celler eller af C elle væv. (Dette Navn bruges dog ofte i en noget snævrere Forstand saaledes, at dermed ikke ganske i Almindelighed menes en- hver Forbindelse af Celler, men en saadan, der i sin Væxt beherskes af et be- stemt Princip og er til- passet til et bejde.) Naar de mensættende væsentlig samme Form og Bygning samt samme Væxt- maade, kaldes dette en V æ v fo r m. Ligesom der hovedsagelig er 3 forskjel- lige Celleformer, er der ogsaa hovedsagelig 3 forskjellige Væv- former, Parenkym- og Prosenkymvævet, hvis Karakteristik allerede ligger i det ovenfor anførte, samt Hyfe vævet. Naar mange Hyfer forenes saaledes, at Traadene uordentligt og løst filtres ind mellem hverandre, fremkomme Hyfevæv [202, 203]° De paa denne Maade dannede Legemer kunne liave Form som Strænge eller Plader, eller anden Form; de delingsdygtige Endeceller i de enkelte Hyfer ere sædvanlig samlede paa bestemte Steder eller Væxtpunkter. Almindelig Botanik. 3. Udg. 14