Kap. 25. Væv i Almindelighed.
213
danne i de gamle Celler, gjengive i en mærkværdig Grad Billedet
af Forbindelses-Strængene mellem Cellekjærnerne f. Ex. i en ved
fri Celledannelse opstaaet ung Frøhvide (se Fig. S. 144).
Den theoretiske Betydning af disse Opdagelser er meget
stor. Idet selv den mest cellerige Plantes Protoplasmakroppe alle
komme i Forbindelse med hverandre, faae vi, som omtalt S. 135,
egentlig blot en eneste Protoplasmamasse, eet Individ, som ud-
vendigt liar omgivet sig med en fast Væg og som indvendigt af
Hensyn til Arbejdsdelingen og for at overhovedet en større Byg-
Fig, 206. Former for Protoplasmaforbindelser gjennem Cellevægge. A, af Slrychnos;
B, Mimosa; G, Phcenix; D, Pteris; E, Ceramium. (Tangl o. A.)
ning skal kunne opføres, danner sig en Mængde Tvær- og Længde-
vægge (se S. 9). Cellernes Delingsvis, Form og Arrangement i
V æxtpunkterne (hvorom i Kap. 27) afhænger hovedsagelig af Organets
(Protoplasmaets) Totalvæxt, og er ikke omvendt det primære og
for hele Formen bestemmende. Mellem de mangecellede Planter
og Organismer, som Slimsvampenes aldeles nøgne Plasmodier (se
S. 4 og 2) eller Caulerpas og andre Røralgers blot af en Væg
omsluttede, med talrige Cellekjærner opfyldte Protoplasma bliver
der saaledes ikke nogen saa væsentlig Forskjel, som man tidligere
maatte antage.