Den Almindelige Botanik

218 Kap. 26. Intercellulær-Rum. Væggene hos mange Nymphæaceer, forgrenede Haar hos andre, H-for- mede, forgrenede, tykvæggede Bastceller hos flere Araceer, Rhizophora o. A. Disse sidste tjene vistnok til at holde Intercellularei'ne aabne og afstive Planten. Luftrummene ere meget større hos Vand- og Sumpplanter end hos Landplanter, thi dels skulle de tjene til at gjøre de flydende Dele lettere, dels skaffe de stadigt af Vand eller vandrig Jord omgivne Dele sig ved dem en Slags Erstatning for den manglende ydre Atmosfære, navnlig Ilt, altsaa hjælpe de ved Aandingen. Tillige ere de ofte yderst regelmæssigt og elegant ordnede, efter meka- niske Principer. Men ogsaa mellem Landplanterne indbyrdes er der ikke Fig. 213. Saftgange i Grenene af Vedbend (Hedera Helix) (8°°). A, yngre; E, ældre. A ligger i Sivævet [wb] tæt ved Kambiet c, E mellem Barkparenkymet og Basten b. (Sachs.) ringe Forskjel; thi jo tørrere Klimaet er, desto større er Faren for en for stærk Fordampning og derved, for, at Planten visner, men desto snævrere gjøres saa Luftvejene; paa fugtige og skygge- fulde Steder kunne de transpirerende Flader derimod uden Fare gjøres større, og lios de paa saadanne Steder voxende Planter ere Luftrummene derfor store. En ejendommelig Type af luftførende Intercellulær-Rum er Spalteaab ni ugerne, der sætte det indre Intercellular-System i Forbindelse med den omgivende Luft. De ligge i Huden og om- tales her i Kap. 28. 184. Sekretførende Intercellular-Rum. De allerfleste af disse opstaa, ligesom de luftførende, ved Spaltning af Væggene uden Oplosning af dem, altsaa schizogent; nogle opstaa lysigent, andre ved en Kombination af begge disse Maader.