Den Almindelige Botanik

Kap. 28. Hudvæv. 239 f. Ex. paa Blade og Stængler af Enkimbladede [210], men have noget nær lige stor Udstrækning til alle Sider og meget ofte bølgede Vægge [Figg. S. 247, 248] paa Plantedele, hos hvilke ingen Væxt- retning er fremherskende, og som have haft en frodig Væxt. Over Nerver eller Styrkevæv (Bast- og Kollenkymstrænge) ere de sæd- vanligvis mere langstrakte end over Grøiivæv. — Hos Græsserne findes meget almindeligt i samme Hud lange og korte Celler; de sidste opstaa derved, at en Overhudscelle deler sig i en større bageste og en mindre forreste Celle. Porer mangle næsten altid i Ydervæggene. Overhudens Rolle som Afstivningsvæv. Paa to Maader kunne Overhudscellerne bevirke Afstivning, nemlig ved Væggenes Tyk- kels© og ved Cellernes h orm. I næsten til Ovorhud ore Ydei'væggene 230 Fig. 230. To Overhudsceller. (Mangin.) Fig. 231. I Overhuden [Ep] findes en »Keglecelle» (med kiselholdig Fremrag- ning, Sil) ud for en Baststræng, B. Under den sees Grænsen for en Lednings- stræng. At Cyperus alternifolius. (Westermaier). tydeligt, ofte endog- betydeligt tykkere end Side- og Indervæggene [230], undertiden fortykkes ogsaa Sidevæggene; saaledes i stive, læderagtige Blade (Fyrrenaale [214], Blade af Ilex Aquifotium. Indlejring af mine- ralske Stoffer i Ydervæggene, f. Ex. oxalsur Kalk [Fig. S. 201] og Kiselsyreforbindelser tjene ligeledes til at gjøre den stærkere. Den om- talte Bølgning af Overhudfecellerne, der kan være saa stærk, at Sidevæg- gene blive lagte i Zigzag, f. Ex. i mange Kronblade, kan maaske have mekanisk Betydning for saadanne Overhudsceller, saa at de ved Lege- mets Bøjning bedre undgaa at blive sammentrykkede. 203. Overhuden som Vandvæv. Indholdet i Overhuds- cellerne er en farveløs Cellesaft, omsluttet af et tyndt Pro- toplasmalag, men Bladgrønt og Stivelse eller lignende Nærings- stoffer findes sædvanligvis ikke i Huden, naar undtages Spalte- aabningernes Læbeceller [240, S. 247]. — Undertiden er Cellesaften i’ødfarvet af Anthokyan, hvilket er Værn for Cellerne (se S. 165). Det lindes derfor især hos Foraarsplanter og unge Skud.