Den Almindelige Botanik

Kap. 31. Rodens Anatomi. 285 Rodens Bark er dannet af Parenkymceller, der ofte ligge meget regelmæssigt, dels straaleformet, dels i koncentriske Ringe. I mange Tilfælde kan der skjelnes mellem en Yder- og en In- derbark. Det allerinderste og ofte tillige det alleryderste Lag ere afvigende og kaldes henholdsvis Endo- og Exodermis. En do der mi s bestaaer af et eneste Cellelag, hvis prismatiske, ofte lange, Celler slutte nøje sammen uden Cellenielleiurum [285, 286]. Paa Tværsnit gjennem Strængene vise de sig i Regelen strakte i tangential Retning, og de radiale Sidevægge vise ligesom en mørk, næsten sort Skygge eller Plet (»de Caspary’ske Pletter«), der ere tykkere end Væggen selv og ofte strækker sig over næsten hele dennes Længde [286]. Dette hidrører derfra, at disse Vægge i den unge Rod have lagt sig i Folder og, sete i Profil, vise sig stærkt bølgede, og Grun- den hertil er den, at de ere forkorkede, selv om de andre Vægge i Endodermis ikke ere det; de kunne derfor ikke sammentrække sig saa stærkt som disse, naar Roden forkorter sig (se S. 32). Endodermis-Cel- Fig. 286. Tværsnit gjennem Centralcylinderen af en te- trark Rod af Ranunculus acer. s—s, Endodermis, udenom hvilken de øvrige Geller af Barken følge; per, Peri- cykel; B, Sivæv; pk, Protohadrom, efter hvilket Karrene K —K ere komne til Udvikling; F, Bindevæv. lernes Vægge blive hos mange Enkimbladede tilsidst fortykkede og ofte helt forkorkede, derfor mere eller mindre uigjemiemtrængelige for Vand. I nogle Rødder ere alle Celler lige uigjennemtrænge- lige, men i andre findes to Slags Celler, idet de ud for Sivævet liggende ere uigennemtrængelige, medens Vand med Lethed trænger gjennem de ud for Karrene liggende Celler, eller nogle enkelte af dem, de saakaldte Gjeniiemgaiigsceller [287], hvis tan- gentiale Vægge ikke forkorkes eller fortykkes og undertiden endog