Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
a.t-'n, , ,,
Kap. 31. Rodens Anatomi. 287
Rækkestilliilg. — Bregners og Equisetum’s Rodgrene opstaa derimod
i Endodermis og af en eneste Celle.
Indenfor Pericyklen ligge Ledningsstrængene i en Ring, Si-
og Vedstrænge hver for sig adskilte ved Parenkym (»Binde-
væv«) af lignende Art som Pericyklens, ugrenede, indbyrdes pa-
rallele, og ordnede alternerende, saa at hveranden Stræng er Si-
væv, hveranden Kar (radial Ordning). Paa et Tværsnit sees
altsaa en Ring af Strænge, af hvilke hveranden er af Sivæv, hver-
anden af Vedkar [285, 286, 287]. Tallet af saadanne Strænge af-
hænger af Rodens oprindelige Tykkelse, men er oftest ringe hos
de Tokimbladede, i Regelen 2, 3, 4, 5, sjælden flere af hver Slags;
hos de Enkimbladede kan det stige meget højt (diark, triark, te-
trark [286], pentark—polyark Rod; Fig. 285); Rodgrene af højere
Orden have oftest færre Straaler end de af lavere.
De yderste Kar i disse Vedstrænge (Protohadromet) ere de
mindste og ældste [286 pk], og Karrene blive desto større og yngre, jo
nærmere de staa Centrum [286 K]; de yderste Kar ere Skruekar,
og fra disse gaaer Udviklingen i midtpunktsøgende Retning-
ved Dannelsen af nye og videre Kar, saa at der kan dannes formelige
Plader, paa Tværsnit Straaler af Kar. Naar Kardannelsen ikke
skrider frem til Cylinderens Midte, bliver der en Marv af lang-
strakte Parenkymceller tilbage; saalecles hos mange Enkimbladede
[285] og en Del Primrødder, men i de fleste Tilfælde, navnlig i
alle tyndere Rødder, naa Karrene ind til Midten og Marv mangler [286].
Ogsaa Sistrængenes Udvikling foregaaer midtpunktsøgende,
men Sivævet naaer aldrig ind til Midten.
Si- og Vedstrængene ligge saaledes indlejrede i et væsentligt ens-
artet, langstrakt Parenkym, som v. Tieghem kalder Centralcylinderens
, Bindevæv I mange ældre Rødder, især af Enkimbladede, fortykkes
og forvedes Bindevævet mere eller mindre fuldstændigt; endog Pericyklen
kan forvede. Desuden kan Bast dannes i Centralcylinderen.
Mellem Rødderne af Enkimbladede og Karkryptogamer paa
den ene Side, Tokimbladede og Nøgenfrøede paa den anden, er
der følgende Forskjel: De første have intet Væxtlag og ingen
Tykkelsevæxt, men ofte mangestraalede Rødder med Marv; de
sidste voxe i Tykkelse, idet der dannes et Væxtlag; Antallet af
Strænge er mindre (ofte 2—5).
Afvigelser. Hos Græsser og Cyperaceer naa Karrene under-
tiden gjennem Pericyklen og støde lige op til Endodermis. Monarkiske
Rødder findes hos Selaginella, Isoetes, Phylloglossum, Ophioglosswn o. A.
Hos Musa, Pandaneer o. a. Enkimbladede med særligt tykke Rødder