Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
294
Kap. 32. Stænglens Anatomi.
Fig. 293. Et Stykke af en Bregnestamme.
Paa Siderne sees Bladar. Tværsnittet viser
et Antal spredte, tildels E-formet bøjede
Ledningsstrænge.
stivelseførende Parenkym celler i et enkelt Lag [300 e], i andre
som en Endodermis, ligesom Rodens med Vægfolder, i atter andre
soni Bast, der kan findes i tykke Lag eller Strænge paa Led-
ningsstrængenes Yder- og Inderside, medens Laget er tyndt ud for
de Steder, hvor Sidelen og Veddelen støde sammen, saa at her for-
mentlig bliver Passage for Stofskiftets Produkter [291, 262—64].
Skedernes Funktion er altsaa forskjellig; i det første Tilfælde ere
de Ledningsbaner for opløste Kulhydrater og Amidstoffer, soin de
modtage fra Grønvævet, undertiden maaske især for Vand (visse
Ørkenplanter), (se især Bladene S. 301), i det sidste Tilfælde have
de en mekanisk Funktion.
237. Ledningsstrængenes Ordning. Ledningsstrængene for-
grene sig paa yd erst forskj el-
lig Maade i Stænglerne. De
allerfleste ere saakaldte Blad-
spor, det vil sige, de ere
fælles for Bladene og Stæng-
lerne , idet de i Stænglerne
løbende Strænge bøje ud af
Centralcylinderen og efter et
Løb tværs gjennem Barken
træde ud i Bladene som disses
Nerver. — Hos nogle Planter
findes der ogsaa Strænge, som
helt holde sig indenfor Stænglen
uden at bøje ud i Bladene („stæn-
gelbundne“ Strænge).
Efter den Maade, hvor-
paa Strængene ordnes inde i
Stænglen, kan man opstille
flere Typer, der dog her kunne
indskrænkes til to.
A. Palmetypen. Hos de fleste Enkimbladede sees paa et
Tværsnit af en Stængel en stor Mængde, uden Orden i Central-
cylinderens Parenkym spredte Strænge, der alle ere Bladspor,
idet de alle bøje ud i Bladene, undertiden i et Tal af flere Hun-
drede for hvert Blad. Følges de fra Bladene ind i Stænglen, sees
de at løbe først skraat nedad og indad mod Stammens Midte og
derfra at bøje udad i en Bue og nedad, indtil de efter at have gjen-
nemløbet flere Stængelled og stedse nærmet sig mere til samt være
bievne mere parallele med Omkredsen tilsidst smælte sammen med