Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
322 Kap. 36. Kulsyre-Assimilationen og dens Væv. i Bladet Processer, der modvirke Stivelsens Ophobning, nemlig for det første Forbrug af de nydannede Stoffer i selve Bladet og for det andet en ret livlig Opløsning og Udførsel af Stivelse fra Bladet til Stængelen. Og da alle disse Processer ogsaa foregaa om Natten, naar Kulsyre-Assimilationen paa Grund af Mørke er standset, saa vil Stivelsen sædvanlig ganske, eller dog tildels, forsvinde af Bladene, inden Morgensolen paany sætter Kulsyre- Assimilationen i Gang. Bladet undergaaer saaledes en daglig Svingning i Stivelse-Indhold: ved Solopgang findes i Bladgrønt- legemerne ingen eller næsten ingen Stivelse; opad Dagen tiltager Stivelsemængden, indtil Bladet ud paa Eftermiddagen er saa fyldt med Stivelse, som det kan blive; og endelig svinder, efter Sol- nedgang, Stivelsen lidt efter lidt, for om Morgenen atter at for- øges i Mængde. Den nævnte periodiske Stivelse-Ophobning i grønne Blade anskue- liggjøres ved den saakaldte Sachs’ske Jodprøve, der foretages saa- ledes: Bladet lægges i kogende Vand 5 ä 10 Mi- , nutter, derpaa i en rigelig Portion varm, stærk Vinaand, hvor det affarves. Bladet skal derpaa i c. en Times Tid ligge i vinaandig Jodopløsning (c. 1 : 100). Da Stivelsekorn antage en dyb blaa Farve med Jod, blive Blade, der ere rige paa Stivelse, næsten ganske sorte, medens et stivelse- f\\ \ 1/ fr*1 kun faaer en gullig Farve; mellem disse Myfå to Yderligheder findes alle Overgange, alt efter Bladenes større eller mindre Indhold af Stivelse. Plukker man nu f. Ex. før Solopgang et grønt Blad, saa vil det ved Jodprøven blot antage en llT gullig Farve, medens et senere paa Dagen plukket i Blad farves sortegraat eller sort, saafremt det da I har faaet Lys nok. Ved Jodprøven kan man ogsaa let overbevise sig om, at kun de Dele af Bladet, Fig. 314, se Texten. der ere belyste, danne Stivelse: lægger man om Morgenen før Solopgang (eller, nemmere, Aftenen forud) en Stribe Stanniol eller lign, tæt om et Blad, f. Ex. tværs over det, saa vil, naar Bladet om Eftermiddagen afplukkes og Jodprøven foretages, den af Stanniolen beskyggede Del af Bladet ikke farves sort, medens dette har været Tilfældet med den belyste Del af Bladet [314-]. Ingenlunde alle Plantearter danne Stivelse i Bladgrønt- legemerne. saaledes mange Enkimbladede, f. Ex. Arter af Løg-, Orchis, Pisang. I Stedet for Stivelse dannes da andre organiske Stoffer, saaledes navnlig Sukker eller fed Olie; meget ofte seer man, at der baade dannes Stivelse og saadanne andre Stoffer. Hvad enten (ler mi dannes Rørsukker eller fed Olie eller