Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
322
Kap. 36. Kulsyre-Assimilationen og dens Væv.
i Bladet Processer, der modvirke Stivelsens Ophobning, nemlig
for det første Forbrug af de nydannede Stoffer i selve Bladet og
for det andet en ret livlig Opløsning og Udførsel af Stivelse fra
Bladet til Stængelen. Og da alle disse Processer ogsaa foregaa
om Natten, naar Kulsyre-Assimilationen paa Grund af Mørke er
standset, saa vil Stivelsen sædvanlig ganske, eller dog tildels,
forsvinde af Bladene, inden Morgensolen paany sætter Kulsyre-
Assimilationen i Gang. Bladet undergaaer saaledes en daglig
Svingning i Stivelse-Indhold: ved Solopgang findes i Bladgrønt-
legemerne ingen eller næsten ingen Stivelse; opad Dagen tiltager
Stivelsemængden, indtil Bladet ud paa Eftermiddagen er saa fyldt
med Stivelse, som det kan blive; og endelig svinder, efter Sol-
nedgang, Stivelsen lidt efter lidt, for om Morgenen atter at for-
øges i Mængde.
Den nævnte periodiske Stivelse-Ophobning i grønne Blade anskue-
liggjøres ved den saakaldte Sachs’ske Jodprøve, der foretages saa-
ledes: Bladet lægges i kogende Vand 5 ä 10 Mi-
, nutter, derpaa i en rigelig Portion varm, stærk
Vinaand, hvor det affarves. Bladet skal derpaa i
c. en Times Tid ligge i vinaandig Jodopløsning
(c. 1 : 100). Da Stivelsekorn antage en dyb blaa
Farve med Jod, blive Blade, der ere rige paa
Stivelse, næsten ganske sorte, medens et stivelse-
f\\ \ 1/ fr*1 kun faaer en gullig Farve; mellem disse
Myfå to Yderligheder findes alle Overgange, alt efter
Bladenes større eller mindre Indhold af Stivelse.
Plukker man nu f. Ex. før Solopgang et grønt
Blad, saa vil det ved Jodprøven blot antage en
llT gullig Farve, medens et senere paa Dagen plukket
i Blad farves sortegraat eller sort, saafremt det da
I har faaet Lys nok. Ved Jodprøven kan man ogsaa
let overbevise sig om, at kun de Dele af Bladet,
Fig. 314, se Texten. der ere belyste, danne Stivelse: lægger man om
Morgenen før Solopgang (eller, nemmere, Aftenen
forud) en Stribe Stanniol eller lign, tæt om et Blad, f. Ex. tværs over
det, saa vil, naar Bladet om Eftermiddagen afplukkes og Jodprøven
foretages, den af Stanniolen beskyggede Del af Bladet ikke farves sort,
medens dette har været Tilfældet med den belyste Del af Bladet [314-].
Ingenlunde alle Plantearter danne Stivelse i Bladgrønt-
legemerne. saaledes mange Enkimbladede, f. Ex. Arter af Løg-,
Orchis, Pisang. I Stedet for Stivelse dannes da andre organiske
Stoffer, saaledes navnlig Sukker eller fed Olie; meget ofte seer
man, at der baade dannes Stivelse og saadanne andre Stoffer.
Hvad enten (ler mi dannes Rørsukker eller fed Olie eller