Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
324 Kap. 36. Kulsyre-Assimilationen og dens Væv. enkelte Grønkorn (Engelmann). Ved almindelig kraftig Be- lysning kommer dog langtfra alt absorberet Lys Assimilationen tilgode; største Delen omsættes til Varme, der bl. a. vil paaskynde Fordampningen fra Bladene. I Vævene, f. Ex. i et Blad, vil det røde Lys paa Grund af den stærke Absorption ikke trænge saa dybt ned som de gule Straaler, og især herved forklares det da, at Nogle (Pfefier o. A.) fandt livligst Assimilation i Spektrets gule Del. Det er sandsynligt, at Bladgrøntet virker som „ Sensibilator“, d. v. s. gjør Bladgrøntlegemet modtageligt for de paagjældende Lysstraalers Energi, som da udfører det kemiske Arbejde ved Kulsyre-Assimilationen. (Bladgrøntets lette Sønderdeling i Lys viser ogsaa hen hertil; Farve- stoffer, der i Fotografien benyttes som Sensibilatorer, maa være meget „ uægte “). Denne Opfattelse støttes smukt af Iagttagelser over de for- skjelligfarvede Havalgers Forhold. Vi betragte her kun de røde Alger. Tidligere antog man, at kun det Bladgrønt, som i ringe Mængde findes i Rødalgernes Farvelegemer (S. 181), sætte dem i Stand til at assi- milere Kulsyre, medens det røde Farvestof skulde være mindre væsentligt. Dette er dog næppe rigtigt. Ved den røde Farve absorberes særlig visse grønne og blaa Lysstraaler, netop dem, der trænge dybest ned i Vandet; og det har tillige vist sig (Engelmann), at Rødalgerne have den for- holdsvis stærkeste Iltudskilning just i saadant Lys. Dette mærkelige Forhold gjør det forstaaeligt, at Rødalgerne kunne leve paa større Dybder end rent grønne Former. For Brunalgerne gjælder noget tilsvarende. Temperaturens Indflydelse. Selv ved meget lave Tem- peraturer kan der finde en ganske vist kun yderst svag Kulsyre- Assimilation Sted i alt Fald hos vore mere haardføre, indenlandske Planter; hos Brombærblade er Kulsyre-Assimilation endog paavist ved 4- 1 a 4- 2 Gr. Med stigende Temperatur tiltager Kulsyre- Assimilationens Livlighed meget stærkt indtil 16 —20 Gr. Processen foregaaer, for de undersøgte Planter af vor Flora, livligst mellem 20 og 30 Gr., udover hvilken Varmegrad den derimod synes at blive svagere og svagere. I mange Tilfælde skyldes dette utvivl- somt den med. Temperaturen stigende Fordampning; thi Vandmængden i Bladet har stor Betydning for Kulsyre- Assimilationens Livlighed. Ved begyndende Vandmangel lukkes Spalteaabniiigerne, og Kulsyrens Adgang til Bladet bliver da stærkt hæmmet. Stærkere Udtørring virker tillige umiddelbart ind paa Protoplasmaet; Livsvirksomheden i det Hele aftager. Kulsyremængden i Luften har stor Indflydelse. For- mindskelse af Luftens ringe procentiske Kulsyreindhold virker i liøj Grad nedstemmende paa Kulsyre-Assimilationens Livlighed. Forøges Kulsyremængden, vil Processens Livlighed stige stærkt,