Den Almindelige Botanik

342 Kap. 37. Optagelse af uorg. Næringsstoffer og Vand fra Jorden. og Knoldvæxter, Naaletræer, tildels ogsaa hos mange Muld- og Snylteplanter, hvis Skud ere reducerede). Rodhaar fortjente et mere omfattende Navn; thi de forekomme ogsaa, om end sjælden, paa andre i Jord værende Dele, f. Ex. paa Rod- stokke (Equisetum, Corallorhiza, Epipogum, Psilotum; Hymen ofyllaceer hos disse dog afgrænsede ved Væg fra Overhuden), Blade (f. Ex. Kim- bladstilke af knoldbærende Corydalis-Xvtev), paa Rodskeden hos visse Græssers Kimplanter [325] og endelig paa K allu s. Forskjellen mellem Rhizoider og Rodhaar er morfologisk ikke stor; Rodhaarene ere egentlig meget enkle Rhizoider, som have deres 1 lads paa Køclder. Men der er en vigtigere fysiologisk Forskjel, nemlig den, at da Rhizoiderne helt træde i Stedet for Roden, blive de ligesom denne følsomme overfor Lyset, Tyngdekraften og Fugtigheden; de op- staa f. hx. blot paa Skyggesiden, medens Rodhaarene lige saa godt ud- yikJes paa Lys- som paa Skyggesiden; de følge Tyngderetningen i deres Udvikling, medens Rodhaarene ikke paavirkes deraf. Ved disse Egenskaber hgne Rhizoiderne mere de ægte Rødder, og derfor fortjene de ogsaa deres l\avn (af giQa, Rod, og Udseende). 280. Grundtrækkene i Røddernes Forgrening omtaltes S. 31. Allerede ved den Maade, hvorpaa Rodgrenene anlægges og ved de Retninger (nemlig udstraalende fra Moderplanten), hvori Grenene »af sig selv« og ved Tyngdens eller Lysets Pirring ville voxe ud nogle nedad, andre opad, andre ud til Siderne o. s. v., opnaaes det^ at Jordbunden. efterhaanden bliver gjennemvoxet af Rødderne og ret grundigt afsøgt af haarbærende Dele [326]. Men hertil kom- mer, at Røddernes Forgrening og Væxt i høj Grad paavirkes af Jordbundens hele Beskaffenhed. Saaledes har Jordens større eller mindre Rigdom paa Næring meget stor Indflydelse. Er den meget fattig paa Næringsstoffer, kunne Planternes Rødder blive meget lange og sprede sig vidt omkring, ligesom for at opsøge den sparsomme Næring. Klitvegetationen afgiver særdeles smukke Exempler herpaa: Rødderne af Graaris (Sdlix repens) opnaa saa- ledes enorme Længder og bidrage derved tillige til Flyvesandets Dæmpning. Ved Vandkulturer med meget fortyndede Nærings- vædder seer man et tilsvarende Forhold: Rødderne blive længere end i stærkere Opløsninger. Dette staaer ikke i Strid med den Erfaring, at Rødder, der voxe ned gjennem Jordlag af forskj ellig Rigdom paa Næringsstoffer (f. Ex. afvexlende Lag af Sand- og Havejord) fortrinsvis forgrene sig i de rigeste Jordlag: her ere Stofferne uensartet for- delte, der er noget at vælge imellem, i førstnævnte Tilfælde der-