Den Almindelige Botanik

Kap 41. Optagelse af organisk Næring. 371 (se S. 384); Spalteaabninger mangle ofte (i Overensstemmelse med Mangelen af Kulsyreassimilation), og Ledningsstrængene ere lige- ledes svagt udviklede. Halvsaprofyter (grønne Raaddplanter). At Planter, som have Bladgrønt, kunne behøve organisk Næring, vel nærmest for det i denne værende Kvæl s tof s Skyld, fremgaaer deraf, at visse Arter udelukkende forekomme paa en Næringsbund, der indeholder mange organiske Stoffer, f. Ex. Flagellaten Euglena viridis, der især findes i Møddingvand, Gadekjær og lign. Steder, de blaagrønjie Alger, der ynde Rendestene og lign. Steder med smudsigt Vand, Mosslægten Splachnum, der kun findes paa Gjødning. Om mange højere Planter maa det med Sikkerhed antages, at de ikke trives uden Adgang til organisk Næring (i Muldjord og Tørvejord, i Skove og Enge), f. Ex. Circæa alpina, mange Orkideer, bl. a. Listera cordata, Goodyera repens og andre Arter, Pyrola-Arterne, Lyco- podium inundatwm. Disse Planter lade sig oftest kun vanskeligt kultivere. De fleste af disse Planter have tillige Svampemycelier i deres Rodbark (have »Mykorrhizer«; se S. 384). Andre bladgrøntholdige Arters Forhold til organisk Næring er allerede omtalt (S. 369). Om en Del Blomsterplanter formodes det, at de opsamle og be- nytte organiske Stoffer paa anden Maade end ved Rødderne, nemlig ved Blade (Bromeliaceerne, i hvis Bladrosetter Vand, Muldstoffer, Dyrelev- ninger og Lign, samle sig; Umbellifererne, for hvis store, aabne Skeder noget lignende gjælder). 313. Insektædende Planter kaldes de Planter, som ere ind- rettede til at fange levende Smaadyr (Insekter og lign.) og benytte dem som Næring. De ere alle udstyrede som autotrofe Plan- ter med Rødder og Bladgrønt, og hos dem alle er det Løv- bladene (enten alle eller nogle af dem), som ere mærkværdigt for- mede og tilpassede til de nævnte Virksomheder, bl. a. altid bære Kirtelhaar, der secernere en Vædske og formentlig ogsaa opsuge det Fordøjede. De ere fundne i alle Verdensdele, men høre kun til faa Familier, nemlig: Droseraceæ (Drosera, Aldrovandia, Dionæa, Drosophyllum) ; Utriculariaceæ (Utricularia, Genlisea, Pinguicula); Sarraceniaceæ (Sarracenia, Darlingtonia, N. Am.); Nepenthaceæ (Nepenthes, S. 0. Asien), Cephalotaceæ (Cephalotus, Ny Holl.). Efter Maaden, paa hvilken Dyrene fanges, kunne de deles i 3 Grupper; hos den ene (A) ere Bladene klæbrige, hos den anden 24*