Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
______________ ___________________________________________________ Kap. 43. Transpirationen og dens Regulering. 403 Celle fastholder Vandet stærkere og stærkere, jo vandfattigere den bliver. Herhen hører ogsaa den Iagttagelse, at efter en delvis Borttagelse af Løvet fra en Plante forhøjes Transpirationen fra de tilbageblevne Blade. Befugtning af Blade forhøj er den paafølgende Transpira- tion. Derfor ville afskaarne, bladbærende Grene sædvanlig visne kjendelig hurtigere, naar de have været befugtede eller afplukket vaade, end hvis de ikke bleve befugtede. Blomster paavirkes i langt mindre Grad, ofte endog slet ikke, i den nævnte Retning. Belysning virker meget fremskyndende paa Transpirationen, dels indirekte ved at paavirke Spalteaabningerne, dels direkte ved at Straalernes Energi forøger Fordampningen. Ved de i Døgnets Løb vexlende ydre Forholds Indflydelse vil der som Hovedresultat sædvanlig fremkomme en daglig Periode: Transpirationen er stærkest i Dagtimerne, svagest i Nattetimerne. Ikke sjæklen kan det paa solhede Dage iagttages, at Blade blive slappe, ud paa Eftermiddagen: den stærke Transpiration i Dagens Løb kan ikke dækkes af den samtidige Vandtilførsel fra Roden, og selve Plantens Vandforraad er nu ogsaa ifærd. med at blive op- brugt. Men i Aftentimerne eller om Natten bliver Forholdet om- vendt, og Bladene faae da atter deres friske Udseende tilbage. 339. Transpirationens gjennemsnitlige Størrelse hos de for- skjelligc Plantearter, beregnet f. Ex. pr. Kvadratmeter Bladflade eller pr. Hektare bevoxet Land, kan ikke angives med nogen blot tilnærmel- sesvis Paalidelighed paa Grund af de meget vexlende ydre Forholds over- mande store Indflydelse. For dog ved et Par Tal at anskueliggjøre, at det her drejer sig om store Vandmængder, anføres exempelvis Følgende: Efter Rislers Undersøgelser (i Schweiz) udgjorde i Sommertiden den gjennemsnitlige daglige Fordampning pr. Hektare, bevoxet med: Græs...... 31,000 — 73,000 Kilogr. Vand (— 3,i — 7,3 mm. Vandhøjde), Hvede..... 27,000 — 28,000 — — ( = 2)7_2,8 — — ), Kartofler. . . 7,000 —14,000 — — (= 0,7 —1,4 __ __ Andre Forfatteres Tal ere snart lavere, snart højere end disse, og særlig for Skovenes Vedkommende er Forholdet meget vanskeligt at be- dømme. Det er omtvistet, hvorvidt den i Sommertiden fra Planterne fordampede Vandmængde overstiger den samtidige Nedbørs Mængde (i Danmark er denne i Maj—August gjennemsnitlig 1,5—2 mm. daglig); de forskjellige Bevoxninger og forskjellige Egne forholde sig aabenbart for- skjdligt. I hvert Tilfælde vil Jordbundens Forraad af Vand, tilbageholdt fra Efteraar og Vinter, have Betydning for en regelmæssig Forsyning af Vand til Plantedækket. 340. Sugning ved Transpirationen. Bringes en frisk af- skaaren, bladbærende Gren i lufttæt Forbindelse med et smalt 26*