Den Almindelige Botanik

472 Kap. 48. Vegetativ Formering. nie spor er (Zoosporer), der overtage Formeringen; de ere udsty- rede med Svingtraade (Cilier) og oftest med pulserende Vakuoler og en rød »Øjeplet« hver [Fig. S. 438; se ogsaa S. 3], Cilierne sidde oftest i den under Bevægelsen forreste Ende, i et Antal af 1, 2, 4 [Figg. S. 5, 438, 484 o. s. v.] eller i en hel Krans (Oedogo- nium); hos Vaucheria sidde smaa Cilier, i meget stor Mængde parvis over hele Kroppen; hos Brunalgerne ere de fæstede paa den ene Side. Om deres Bevægelser se S. 138 og 438. Ved Spi- ringen omgive de sig med Cellevæg og voxe ud til en ny Plante [Fig.c—f S. 438]. Rødalgernes Tetrasporer ere ogsaa nøgne Celler, men ikke selvbevægelige. Hos Grønalgen Vaucheria træde Protoplasmaportioner frit ud i Vandet, efter at den oprindelig udelte Celle har delt sig og faaet Ud- seende som en Gongrosira, og disse Protoplasmakroppe vise først amø- boide Bevægelser, runde sig derpaa af til Kugleform og omgive sig med en Væg, hvorpaa de voxe ud til nye FawcAma-Individer (Stahl). Hos Svampene og en Del Alger dannes der mest ellipsoidiske eller ægformede Legemer af en overordentlig ringe Størrelse, der faa Navn af Sporer eller Konidier (xom, Støv; ogsaa kaldes de Knopceller) og som dannes paa eller i Frugthyfer eller Frugt- legemer og derpaa frigjøres. De ere næsten altid enkelte Celler (flercellede f. Ex. hos mange Lik ener). Enklest er Forholdet f. Ex. hos visse Bakterier, Blaagrøn-Alger (f. Ex. Cylindrospermum, Ana- bæna, Nostoc) og Svampe, idet visse Celler i forøvrigt vegetative Traade eller Hyfer faa en betydeligere Størrelse, en tykkere Væg og et substansrigere Indhold end de andre Celler i samme Traad; de ere mere modstandsdygtige overfor ugunstige Indvirkninger (Udtør- ring og lign.) end de vegetative Celler, spire ofte først efter en Hviletid. (De have hos Bakterierne faaet Navn af Arthrosporer (af aQ&Qov, et Led), hos Blaagrøn-Algerne af Sporer eller Akineter, hos Svampene af Klamydosporer og Gemmer.) (At drage en skarp Grænse mellem »Konidie« og »Spore« er umuligt. Morfologisk og biologisk kunne de være ens. Man kan dog passende med van Tieghem kalde alle dem Sporer, der be- holde den samme Karakter og Dannelsesmaade i en hel stor Gruppe og ikke mangle; og dem Konidier, der ofte mangle og som variere hos endog nærstaaende Arter.) Lige saa enkel en Formering har Mælkeskimmelen (Oidium lactis), idet Celletraade (Frugthyfer) hæve sig lodret op i Luften fra det i Underlaget (Mælk o. A.) levende Mycelium og dele sig i