Den Almindelige Botanik

Kap. 48. Vegetativ Formering. 481 indtil største Delen af Væxtpunktet fjærnes; da udvikles af Dan- nelsesvævets Rester et nyt Væxtpunkt. Afskæres derimod hele Væxtpunktet, erstattes Skaden ikke ved Regeneration, men derved, at der ny dannes Rodgrene, hver med deres nye Væxtpunkt; og tilsvarende Forhold vise sig ret alment ved Saar. De højere Planter vise større eller mindre Evne til slig Nydannelse, og deres Delelig- hed er i Overensstemmelse hermed større eller mindre. Det er i mangfoldige Tilfælde ikke engang nødvendigt, at der fra første Færd findes Knopper eller Rodanlæg hos Delstykkerne. Som Exempler kan anføres, at af Armoracia’s Rødder ere Tværsnit- Skiver, kun 1,5 Millimeter tykke og hvori der blot findes 20 Celle- lag, i Stand til at grundlægge nye Planter, medens der f. Ex. af Kartoffelknoldens Indre kræves meget større, c. 4 Kubikcentimeter store Stykker, for at nye Knopper samt Rødder skulle kunne opstaa. Taraxactcm-BMer o. fl. a. Ukrudtplanters underjordiske Dele have ogsaa en høj Grad af Delelighed, ligesaa visse Pile-Arter (Vöch- ting, Rechinger o. A.). Naar saadanne Brudstykker reproducere hele Planter, vil det, hvor Væxtlag eller andet Dannelsesvæv findes, være fra dette, at Nydannelserne udgaa; men forud existe- rende Dannelsesvæv er ingenlunde nødvendigt; hos visse Blade (f. Ex. Begonia-Arter), vil, naar de ituskæres, Udgangspunktet for Nydannelsen endog være Overhudsceller. I alle Tilfælde opstaaer der dog ved talrige Celledelinger først et smaacellet Væv med Dan- nelsesvævs Karakter, forinden de definitive Organer dannes. Især hos træagtige Organer, f. Ex. navnlig ved Grunden af Grenstykker, opstaaer der som Følge af Saaret sædvanlig først Dannelse af saa- kaldet Kallus (om en helt anden Betydning af dette Ord se S. 279). Hermed betegnes et Væv, der dannes derved, at de under Saarfladen liggende Celler voxe stærkt frem, idet de oftest dele sig- saaledes, at hver Celle, bliver til en kortere eller længere Cellerække, der viser en udpræget Spidsevæxt. Kallusdannelsen udgaaer navnlig fra Kambiet, men kan ogsaa ske fra Marv- og andre Parenkym- celler, hvorimod det udvoxne Veds Celler ikke deltage i denne Dannelse. Deraf kommer det, at blottede Veddele først lidt efter lidt kunne overvoxes med Kallusdannelsen. I Veddet skeer der iøvrigt efter Saar Forandringer, som svare ganske til Kjærneved- Dannelsen (S. 308), Karrene tilstoppes ved Thyller (S. 275), Harpix eller Gummi. Ogsaa hos rent urteagtige Plantedele kan der dannes Kallus, dog læges Saaret her hyppigst alene ved Saarkork (S. 253), I Kallusvævets Omkreds opstaaer snart Kork, og i dets Indre Almindelig Botanik. 3. Udg. oj