Den Almindelige Botanik

Kap. 48. Vegetativ Formering. 483 voxningen med „Underlaget" er skeet. Vexelvirkningerne mellem den ved Transplantation overførte Plantedel og dennes nye Underlag have i flere Henseender Interesse og ville i det Følgende lejlighedsvis blive omtalte. 4OS. Polaritet. Hos Planteorganerne, særlig hos Stængel og Rod, findes meget udprægede Modsætninger mellem Organets Spids og dets Grund, et Forhold, som navnlig viser sig ved Reproduktionsproces- serne og som man kan betegne ved Polaritet (Vöchting). Paa af- skaarne Grenslykker udfoldes de Knopper først, som findes nærmest ved Grenens Spids (d. e. dens organisk øvre Ende), og det hvad enten Grenene anbringes med Spidsen opad [387 A] eller nedad [B]; de nedre Knopper udvikles ikke eller dog kun i ringe Grad. Derimod komme Rødder kun til Udvikling ved Grenstykkets Grund (d. e. dets organisk nedre Ende), hvad enten Grenen stilles opret eller omvendt [387 A og B], Gjøres Ringsnit, deles Grenen derved i et tilsvarende Antal Stykker, der vise de samme Fænomener som de helt gjennem sk aarne Grenes Stykker [387 C]. Og ganske det samme iagttages hos Grenstykker, som først skulle danne Knopper. Alt eftersom et Snit altsaa føres ovenfor eller nedenunder et givet Parti af en Gren, vil dette blive Sædet for Knopdannelse eller for Roddannelse. Med Roden forholder det sig paa diametralt modsat Maade; et Rodstykke danner Knopper ved sin Grund (den mod Stænglen vendende Ende), Rødder fra sin Spids-Ende [387 D], og det, ligesom lios Stænglen, uafhængigt af den Retning, hvori det an- bringes. Hos Stængler og Rødder er der altsaa paavist „polare" Modsætninger i Retning paalangs af Organerne; hvert lille Fragment, ja hver enkelt Celle af en Rod eller Stængel har, ligesom Planten som Hel- hed, en „ Rodpol “ og en „ Skudpol I Bladet findes en noget anden Form for Polaritet: Knopper og Rødder udgaa begge fra den mod Blad- grunden vendende Ende af et Bladstykke [388]. Navnlig ved Transplan- tationsforsøg har Vöchting nærmere undersøgt Polariteten; og som almen Lov kan det udtales, at modsatte Poler „tiltrække", ensartede Poler „frastøde" hverandre, hvilket bl. a. viser sig derved, at Rodpoler og Skud- poler let kunne voxe sammen, medens Sammenvoxning langt vanske- ligere skeer mellem ensartede Poler. Det vilde føre for vidt, her at gaa nærmere ind paa disse ejendommelige, ogsaa i anatomisk Henseende interessante Forhold, som vistnok tildøls ere afhængige af de Retninger, hvori, under normale Forhold, de forskjellige Stofvandringer fortrinsvis gaa i den paagjældende Plantedel. Kap. 49. Forplantning. 409. Ved Forplantning i strængere Forstand forstaaes i Almindelighed den ved en kjønslig Akt, nemlig Sammensmælt- ning af to Celler, fremkaldte Dannelse af et nyt Individ. 31*