522
Kap. 51. Blomstens Formlære.
De Han- eller Hun-Blomster, i hvilke Rudimenter af det
andet Kjøn forefindes, maa betragtes som reducerede Tvekjøns-
blomster, opstaaede ved Fejlslagning (Abort) af visse Dele, ere
altsaa sekundære Typer. Oprindelig Særkjønnethed findes dog
sikkert ogsaa, navnlig i Grupperne A og B; f. Ex. hos Cycadeæ
og Coniferæ. At rudimentære Organer stamme ned fra Organer,
der vare fuldkomnere udviklede, er en af Desendenslærens vig-
tigste Sætninger, der gjælder lige godt for Dyr og Planter.
433. Blomsterbarn! kaldes den meget kor tled de de
Stængel, der bærer Blomstens i det foregaaende omtalte Blade,
412
Fig. 412. Blomst med strakte Stængelled (Baillon).
Fig. 413. Skematisk Fremstilling af Bygningen i en undersædig [Hl, om-
kringsædig [P] og oversædig [E] Blomst. Blomsterbunden, a, er sort; Bla-
dene hvide, b, Bæger; k, Krone; st, Støvblade; f, Frugtblade; og, Æg,
hvorved dog er at bemærke, at den Del, der ligger neden for
Bægeret (Stilken) ikke regnes med hertil. Kun i nogle ganske
faa Tilfælde bliver et eller andet Led af Blomsterbunden strakt,
f. Ex. mellem Bæger og Krone (visse Planter af Nellikefamilien)
eller tillige mellem Støvblacle og Krone (visse Capparidaceer [412;
tillige mellem Andrøceum og G-ynøceum] og Passiflorer).
Sædighed. Efter Blomsterbundens Former skjelnes der mellem
undersædige, omkringsædige og oversædige Blomster; hos de