Den Almindelige Botanik

Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen

År: 1895

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 595

UDK: 58

Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
Kap. 55. Frugten. 565 Frugten udvendig tillige noget indsnøret ved disse; ved Moden- heden spaltes Tværvæggene, og de enkelte »Led« løsne sig fra hverandre. Herhen f. Ex. Ledbæ Igen (Ornithopus og andre Hedysareer [463], flere Mimosaceer) og Ledskulpen (hos Kid- dike [Rhaphanus Rhaplianistrum, 464], Strandkaal (Crambe} og andre Korsblomstrede. 460. Bærret har et farvet, helt igjennem kjødfuldt eller i sin yclerste Del læderagtig fast, men aldrig benhaardt Frø- hus. Et fastere Yderlag findes hos de fleste, selv saa kjodfulde Frugter som Vindruens, Solanwns, Vaccinium's og Ribsens; endnu fastere er det hos Appelsinen og spansk Peber; allerfastest f. Ex. hos Frugterne af Kukurbitaceer (hos Kalabassen næsten træagtigt). Frøhuset indeholder i Regelen mange Frø, thi der er Mulighed for deres Spredning derved, at Frugten spises og Frøene enten spredes eller fortæres af Dyrene (hvorefter de ufordøjede gaa bort med Exkremen- terne), eller derved, at den falder til Jorden og raadner, hvorefter Frøene ogsaa let kunne komme bort fra hverandre. Da det en- kelte Frø kommer ud og altsaa maa være værnet mod Vejrliget og mod gnavende Smaadyr, og da det tillige maa kunne modstaa Mavesaftens Paavirkning, er Skal- len sædvanlig tyk og haard. Mange Frø spire lettere, naar de have passeret en Fordøjelseskanal end uden at have gjort dette. I mod Dyrenes Efterstræbelser f. Ex. ved en skarp, bitter Smag (Appelsinfrø o. a.), eller ved giftige Stoffer. — Vinger og lignende Spredningsmidler mangle selvfølgelig ganske. Det, der fortrinsvis danner det Kjødede i et Bær, er ikke altid selve Frøhusets Væg; hos Rib s familien er det den kjødfulde Frøskal; hos O range-Slægten (Citrus) er clet store saftrige Haar, som udgaa fra Væggene af Frugtknuderummene; og i Kakteer nes Bær er det især Frøstrængene. (Andre kjødfulde Dele med samme biologiske Rolle se § 469, S. 576). 461. Stenfrugten er i Henseende til sit Frøhus kun deri forskjellig fra Bærret, at et indre Lag i det bliver benhaardt, Fig. 465. Frugt af Fersken; Kjødet er bortskaaret og Stenen blottet. lansre Tilfælde værnes Frøene