Den Almindelige Botanik

Kap. 56. Frøet. 571 som muligt, for at Roden kan være den Del, der først vækkes til Liv ved Spiringen, og tillige er der herved et Spirehul for den. Med Hensyn til Kimbladenes Leje i Frøet findes der nogen Forskjellighed. I Regelen ere de rette, og i Frø uden Frøhvide ere de oftest meget tykke, flade paa den ene Side, hvælvede paa den anden (Eg, Mandel, Laurbær osv., Fig. 477). Men de kunne fore- komme foldede; f. Ex. hos Bøg, Malva [462], Gossypium J482B], sammenrullede eller spiralsnoede (Cuscuta Syst. Bot. Fig. 553), Humle [480], visse Chenopodiaceer [481] eller bugtede paa for- skjellig Vis [478], især i de Tilfælde, hvor de ere tynde og senere udfolde sig som grønne, assimilerende Blade; derved opnaaes, at Kimbladene strax, naar de ved Spiringen udfolde sig, have en betydelig Størrelse og kunne optræde som kraftigere Assimilations- organer. Ikke sjælden have Kimbladene endog en større Over- flade end de nærmest efterfølgende Løvblade. Se iøvrigt S. 354—57. Frøhviden er omtalt S. 354—57, dens Oprindelse S. 557. Kimen er i Regelen helt indesluttet af den [471—473], sjælden omslutter Frøhviden Kimen [474]. Den kaldes foldet (marmoreret, ruminat), naar Skallen folder sig ind i den, saa at dei paa Snit gjennem Frøhviden sees brunlige, bugtede Linier, f. Ex. hos Muskat [476], flere Palmer [335, S. 368], Hedera osv. Om Spiringen se S. 18—27, S. 363 og 367. Kap. 57. Formeringsorganernes Spredning. 466. Arternes Opretholdelse sørges der for, ikke blot 1) derved, at Individerne formere sig og ved deres Død efterlade At kom, der er opstaaet enten ved vegetativ eller ved kjønslig Formering (Kap. 48, 49), men ogsaa derved 2) at Afkommet spredes ud over det størst mulige Areal, udbreder Artens Væxt-Omraade og Herredømme paa Jorden. Jo fuldkomnere Afkommet er udrustet i denne Henseende, desto bedre. Her findes dog meget store Forskelligheder, og nogle Arter ere meget bedre udrustede til Spredning end. andre. Til- lige er der stor Forskjel i Maaden, paa hvilken Spredningen af Formeringsorganerne forogctaer. Kun Svæinicspoiome spredes ved deres egen Selvbovægelighed. Hovedsagelig viike elleis føl-