Den Almindelige Botanik
Forfatter: EUG. Warming, W. Johannsen
År: 1895
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 595
UDK: 58
Tredie fuldstændigt omarbejdede og forøgede udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kap. 56. Frøet.
571
som muligt, for at Roden kan være den Del, der først vækkes
til Liv ved Spiringen, og tillige er der herved et Spirehul for den.
Med Hensyn til Kimbladenes Leje i Frøet findes der nogen
Forskjellighed. I Regelen ere de rette, og i Frø uden Frøhvide ere
de oftest meget tykke, flade paa den ene Side, hvælvede paa den
anden (Eg, Mandel, Laurbær osv., Fig. 477). Men de kunne fore-
komme foldede; f. Ex. hos Bøg, Malva [462], Gossypium J482B],
sammenrullede eller spiralsnoede (Cuscuta Syst. Bot. Fig. 553),
Humle [480], visse Chenopodiaceer [481] eller bugtede paa for-
skjellig Vis [478], især i de Tilfælde, hvor de ere tynde og senere
udfolde sig som grønne, assimilerende Blade; derved opnaaes, at
Kimbladene strax, naar de ved Spiringen udfolde sig, have en
betydelig Størrelse og kunne optræde som kraftigere Assimilations-
organer. Ikke sjælden have Kimbladene endog en større Over-
flade end de nærmest efterfølgende Løvblade. Se iøvrigt S. 354—57.
Frøhviden er omtalt S. 354—57, dens Oprindelse S. 557.
Kimen er i Regelen helt indesluttet af den [471—473], sjælden
omslutter Frøhviden Kimen [474]. Den kaldes foldet (marmoreret,
ruminat), naar Skallen folder sig ind i den, saa at dei paa Snit
gjennem Frøhviden sees brunlige, bugtede Linier, f. Ex. hos Muskat
[476], flere Palmer [335, S. 368], Hedera osv.
Om Spiringen se S. 18—27, S. 363 og 367.
Kap. 57. Formeringsorganernes Spredning.
466. Arternes Opretholdelse sørges der for, ikke
blot 1) derved, at Individerne formere sig og ved deres Død
efterlade At kom, der er opstaaet enten ved vegetativ eller ved
kjønslig Formering (Kap. 48, 49), men ogsaa derved
2) at Afkommet spredes ud over det størst mulige Areal,
udbreder Artens Væxt-Omraade og Herredømme paa Jorden. Jo
fuldkomnere Afkommet er udrustet i denne Henseende, desto
bedre. Her findes dog meget store Forskelligheder, og nogle
Arter ere meget bedre udrustede til Spredning end. andre. Til-
lige er der stor Forskjel i Maaden, paa hvilken Spredningen af
Formeringsorganerne forogctaer. Kun Svæinicspoiome spredes
ved deres egen Selvbovægelighed. Hovedsagelig viike elleis føl-